Det var altså Karsten, der jagtede mig

Oddset-Janni vil ikke hænges ud som golddigger

Det var Karsten, der jagtede Janni. Ikke omvendt, slår Oddset-Janni fast. Hun tager afstand fra, at hun skulle være golddigger. (Arkivfoto: Rumle Skafte).
Det var Karsten, der jagtede Janni. Ikke omvendt, slår Oddset-Janni fast. Hun tager afstand fra, at hun skulle være golddigger. (Arkivfoto: Rumle Skafte).

På de sociale medier er hun dømt som golddigger, efter at hun har scoret Karsten Ree, der ifølge sit seneste regnskab er god for 1,4 milliarder kroner.

43-årige Oddset-Janni vil dog gerne slå fast, at hun ikke har taget den 68-årige rigmand for pengenes skyld.

- Hvornår har I set mig date en ældre rig mand? Min eksmand, som var i retten i dag (i går, red.), var jeg sammen med i 16 år fra jeg var 18. Han er ældre end mig og er nok den ældste mand, jeg har været sammen med. Og så Karsten. Ellers har jeg ikke haft rige ældre mænd, siger Janni.

Hvis det var penge, hun gik efter, ville Karsten Ree også være den forkerte at gå efter. Manden, der blev rig på salget af Den blå Avis, er notorisk kendt for at holde godt på sine midler. Et faktum, han selv bekræfter overfor Ekstra Bladet, da han fortæller om aftenen inden, han skulle vidne.

Se også: Ree om dramaet: Axel vil fjerne kvinderne fra mit liv

- Jeg samler flasker. Jeg fik to poser af Janni i går, siger Ree.

Hvortil Janni supplerer:

- Ja, han var så glad. Så var hele din aften reddet.

Se også: Ree slagter sin bedste ven i retten

- Sådan er vi så forskellige. De rige starter med at samle flasker og gå med aviser, siger Karsten Ree.

- Er han nærig?

- Ja, med nogle ting, ikke med andre. Men på en sjov måde, siger Janni, der ikke mener, hun overdænges med gaver trods kærestens bugnende bankbog.

- Nu har jeg jo ikke kendt ham så lang tid, så det tror jeg ikke. Kærlighed skal jo heller ikke gå op i gaver. En rejse kan være en gave. Men vi har det i hvert fald sjovt og godt sammen. Det er ikke pengene, der er fokus på. Det er ikke der, den ligger begravet, siger hun.

Se også: Axel Juhl til modangreb: Ree er hjerneskadet

Hun slår også fast, at det ikke var hende, der havde kløerne ude efter Karsten.

- I det her tilfælde er det altså Karsten, der har jagtet mig. Jeg har ikke jagtet Karsten. Det kan jeg godt skrive under på. Tilbage i januar, hvor jeg stadig var kæreste med Christian, blev jeg ringet op og inviteret ned på Karstens båd, hvor jeg takkede nej. Så allerede der var han ude efter mig. Jeg sagde nej, fordi jeg skulle med min kæreste til Paris. Allerede der inviterede han mig med til Caribien, hvor jeg altså takkede nej. Det skal lige siges. Jeg ville heller ikke have historien ud, fordi det så ville hedde sig, at jeg var til ældre, rige mænd. Jeg ville ikke have det ud før efter retssagen, fordi det lå lige til højrebenet.

Mest læste i flash!
Hent flere