Her bliver realitybaben anholdt

Utilfreds Nicole Brøggler råbte og skreg, da hun natten til søndag blev anholdt i 7-Eleven, fortæller vidne

Så du noget? Eller mødte du realitybaben Nicole Brøggler i nat? Så send os en mail på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Realitybaben Nicole Brøggler var langt fra tilfreds over at blive lagt i håndjern og slæbt med på politistationen natten til søndag.

I hvert fald råbte og skreg hun til de forbipasserende folk, at de skulle dokumentere situationen, der udspillede sig på 7-Eleven på Gammeltorv i Indre København.

Se også: Drama i nat: Realitybaben i detentionen

- Hun råbte, at vi skulle tage billeder og sende dem til Ekstra Bladet, fortæller en 22-årig mand, som Ekstra Bladet har talt med.

- Hun virkede temmelig fuld og meget forurettet, tilføjer han.

Se også: Se billederne: Realitybaben viste bryster til åbningsfest

Han var selv i byen sammen med nogle venner, og det var, da de var på vej på en ny bar midt på natten, de stødte ind i realitybaben.

Brøggler, der oprindeligt er kendt fra realityprogrammet 'Bypiger søger bonderøve', men siden hen er blevet mere famøs for sine utallige eskapader i nattelivet, stod i håndjern op af 7-Elevens glasparti. En betjent havde godt fat i hendes ene arm, fortæller den 22-årige.

På arbejde med brækket arm. (Foto: Covermodel). Plus Realitybaben gi'r den gas med brækket arm

- Det lød på hende, som om hun simpelthen ikke forstod, hvorfor hun skulle anholdes, fortæller manden, der efter et hurtigt billede fortsatte sin bytur og lod politiet klare resten.

Selv har Nicole Brøggler på Facebook forklaret, at nattens drama skyldtes et Side 9-billede af hende i lørdagens Ekstra Bladet.

Se også: Realitybaben strippede i Storkespringvandet

- Så har man prøvet det med... At blive lagt i håndjern af to fuldvoksne mænd! Ej... Blev bedt om at gå fra seven elleven, efter en idiot følte sig provokeret af mit Side 9-billede, og derved kastede pizza i hovedet på mig, skriver hun på sin Facebook-profil.

- Jeg nægtede og fik derfor et par timer på Bellahøj politistation! Føler mig helt til grin og latterliggjort!, skriver hun videre.

Se også: TV: Cira B. og realitybaben i limousine-snav

Helt slemt har det dog ikke været. Som den eneste, ifølge hende selv i hvert fald, har hun fået lov at sove sin brandert ud i detentionen med sin mobiltelefon i hånden - og dermed adgang til Facebook.

- Jeg er den eneste, der får Facebook med i detentionen, lyder det fra realitybaben på Facebook efterfulgt af en smiley - og på spørgsmålet om, hvad hendes forældre mon siger til nattens drama, lyder svaret:

Se også: Realitybabe indlagt med promille på 4,6

- De ved det ikke endnu... Heldigvis havde jeg intet gjort ulovligt... og blev hurtigt løsladt igen.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en kommentar fra Nicole Brøggler til nattens hændelse.

1 af 2 
2 af 2