Stort galleri: De kendte støtter FCK

Der er masser af opbakning til hovedstadsløverne i de kendte kredse

Xander mødte op i Parken med FCK-halstørklæde. - Ja ja, og jeg giver også mine nevøer fra Aarhus FCK-gaver for at påvirke dem i en positiv retning, grinede han, inden han skulle ind til kampen. (Foto: Henning Hjorth)
Xander mødte op i Parken med FCK-halstørklæde. - Ja ja, og jeg giver også mine nevøer fra Aarhus FCK-gaver for at påvirke dem i en positiv retning, grinede han, inden han skulle ind til kampen. (Foto: Henning Hjorth)

Se galleriet over artiklen med de kendte, der hepper på løverne fra tribunerne her til aften.

Selvom temperaturen ikke ligger langt over frysepunktet, mødte en større flok fodbold-interesserede kendisser her til aften op i Parken for at støtte op om FC Københavns i deres kamp mod spanske Real Madrid.

Se også: Fakta: Real var for stærk for FCK

Blandt de fremmødte var blandt andet Mads Steffensen, der især er kendt for at sidde bag mikrofonen i lørdagsprogrammet 'Mads & Monopolet'.

- Jeg glæder mig helt vildt. Jeg tror, det bliver en stor oplevelse. Det er jo alle de bedste, der spiller i aften, sagde han til Ekstra Bladet, inden han fortsatte op på de december-kolde tribuner.

Se også: TV: Se Ronaldo gå målamok

Også musikeren Xandder lagde vejen forbi nationalstadionet.

- Jeg er jo født og opvokset i København, så FCK er mit hold. Jeg er vaskeægte københavner, sagde han.

Se galleriet over artiklen med de kendte, der hepper på løverne fra tribunerne her til aften.

Se også: Målmandskrise: Laudrup pønser på lejeaftale

1 af 11 Martin Brygmann havde taget den tykke jakke på sammen med et par lige så tykke handsker for at holde varmen. - Men handskerne ryger, når FCK scorer, så drengene på banen kan høre, at vi hepper på dem, sagde han. (Foto: Henning Hjorth)
2 af 11 Andreas Bo havde taget sin søn Anton med i Parken - og det var langt fra første gang. - Det er sådan en far/søn-ting, vi har. Så er der ingen adgang for kvinder. Så tager jeg i stedet min datter med til TV2s årskavalkade senere på året, fortalte den sjove mand. (Foto: Henning Hjorth)
3 af 11 Mads Steffensen havde fundet tid til at tage i Parken på trods af en en ellers travl kalender med 'Mads og Monopolet', 'Her er dit liv' og et jule-intelligens-show, han skal være vært for den 28. december på DR1. - Hjertet siger, at det kan lykkes, men fornuften siger måske nok noget andet, sagde han om FCKs chance for at besejre Real Madrid. (Foto: Henning Hjorth)
4 af 11 Anders Breinholt havde taget kæresten Line Meldgaard med til fodboldkamp. Hun havde dog ikke så meget lyst til rampelyset, så kun 'Natholdet'-værten stillede op til foto, inden parret fortsatte op på tribunerne for at heppe på FCK. (Foto: Henning Hjorth)
5 af 11 Stig Tøfting var taget turen hele vejen fra Aarhus for at følge Københavner-holdet på banen. (Foto: Henning Hjorth)
6 af 11 Don Ø havde travlt med at komme ind i Parken, hvor han skulle heppe på holdet, som han tidligere arbejdede med hver dag. (Foto: Henning Hjorth)
7 af 11 Bubber kom drønende på cykel og glædede sig til at se FCK i aktion mod Real Madrid. - Det er jo verdens bedste fodboldsspiller, der er på banen i aften. Det er første gang, jeg skal se ham i virkeligheden, sagde han. (Foto: Henning Hjorth)
8 af 11 Musikervennerne Kaka og Shaka Loveless var også klar til at råbe med fra tribunerne. (Foto: Henning Hjorth)
9 af 11 Filminstruktør Thomas Vinterberg og hans kone, Helene Reingaard, var også klar i decemberkulden for at heppe på fodboldløverne. (Foto: Henning Hjorth)
10 af 11 'Vild med dans'-værtinden Sarah Grünewald havde taget kæresten Rasmus Backhaus med i Parken. Det var dog primært Sarah Grünewald, der gerne ville se de danske fodboldhelte. - Jeg er FCK-fan, sagde hun, mens Rasmus Backhaus tilføjede: - Jeg er stor Barce-fan, så jeg hepper på alle, der har en chance for at slå Real Madrid. (Foto: Henning Hjorth)
11 af 11 Xander mødte op i Parken med FCK-halstørklæde. - Ja ja, og jeg giver også mine nevøer fra Aarhus FCK-gaver for at påvirke dem i en positiv retning, grinede han, inden han skulle ind til kampen. (Foto: Henning Hjorth)