Iben Hjejle: Fik læst Hobbitten i mors mave

Den kønne 'Dicte'-skuespiller har kendt til Tolkiens univers, fra før hun blev født

Iben Hjejle har haft Tolkiens eventyr-univers med sig, lige siden hun lå i sin mors mave. (Foto: Henning Hjorth)
Iben Hjejle har haft Tolkiens eventyr-univers med sig, lige siden hun lå i sin mors mave. (Foto: Henning Hjorth)

Der er nok ikke mange, der kan sige, at de allerede, fra før de blev født, kendte til Tolkiens forunderlige univers med hobbitter, troldmænd og elvere.

Men det kan Iben Hjejle.

- Min mor læste bøgerne, mens jeg stadig lå i hendes mave. Da hun fik veer, sagde hun, at hun ikke havde tid, fordi hun var på et virkelig spændende sted i bogen, fortæller hun, da hun ankommer til tirsdag aftens gallapremiere på 'Hobitten: Dragen Smaugs ødemark'.

Se også: Iben Hjejles skræmmende middag med Paul Newman

- Jeg elsker det univers, så jeg glæder mig virkelig til at se filmen, siger hun og understreger, at hun elsker alle de herlige eventyr-figurer lige højt.

Hårdt presset må hun dog indrømme, at der måske nok er en enkelt person, der skiller sig ud fra de andre.

- Gandalf rocker jo ret meget. Man må tage hatten af for, at han er 350 år gammel og slås med en pind, griner hun.

Related content

For tiden er Iben Hjejle ved at forberede sig til optagelserne af anden sæson af tv-serien 'Dicte'. Indspilningen begynder til januar i Aarhus, der bliver skuespillerens andet hjem i de efterfølgende syv måneder.

- Jeg er vild med Aarhus. De har en milliard gange bedre service end her i København. Det skal vi altså virkelig skamme os over her i byen, siger hun.

Se også: Iben Hjejle flytter til Aarhus