Stor afstemning: Hvem er årets babe?

Det er endnu engang blevet tid til afstemningen om, hvem der er den dejligste kvinde i kongeriget

Sarah Grünewald, Nina Agdal og Julie Zangenberg er med i kapløbet om at blive Årets babe 2013. Se de mange andre lækre kvinder, der også er med i afstemningen, ved at bladre i galleriet her. (Fotos: All Over og Polfoto)
Sarah Grünewald, Nina Agdal og Julie Zangenberg er med i kapløbet om at blive Årets babe 2013. Se de mange andre lækre kvinder, der også er med i afstemningen, ved at bladre i galleriet her. (Fotos: All Over og Polfoto)

Julen er i sandhed en dejlig tid.

Især fordi Ekstra Bladet hvert år i december lader læserne kåre både den dejligste blandt alle landets babes og den lækreste blandt kongerigets hug.

I går var der godt til øjnene for kvinderne, da Årets Hug blev lanceret. I dag følger vi op med 15 smukke kendis-kvinder, hvoraf én vil score prisen som Årets babe 2013.

Se også: Stor afstemning: Hvem er årets hug?

Sidste år fejede bikini-skønheden Nina Agdal al modstand af banen og løb med sejren foran sine 14 konkurrenter. I år har hun markeret sig så stort internationalt – blandt andet med en sexet bikini-reklame for fastfood-kæderne Carl Jr.'s og Hardees i Super Bowl-finalen – at hun atter er blandt de nominerede.

Se også: Nina og Nikolaj er Årets Hug 2012

Kig grundigt på billederne i galleriet over artiklen og læs mere om de nominerede babes herunder - og husk så at stemme på din favorit nederst i artiklen.

Årets babe og Årets hug bliver afsløret i juledagene i både avisen og her på nettet.

Se også: Årets Hug 2012: Bedårende babes

De nominerede til titlen som Årets babe 2013 er:

Sarah Grünewald:29-årig ‘Vild med dans’-vært og laber model.
Plus: Ikke bange for at smide tøjet – heller ikke foran kameraet.
Minus: Kan ikke kende forskel på Søs Fenger og Lis Sørensen.

Eva Harlou:36-årig artitekt og ny ’X Factor’-vært.
Plus: ’Mad smager bare bedre med smør og fløde,’ har hun sagt. Fornuftig kvinde.
Minus: De næste tre-fire måneder arbejder hun nærmest i døgndrift med folk, der alligevel ikke bliver til noget.

Rikke Gøransson:26-årig vært på ’Knaldhytten’ aka. ’Paradise Hotel’.
Plus: Altid lækker bikini-brun, fordi hun arbejder fire måneder om året i Mexico.
Minus: Arbejder fire måneder om året i Mexico.

Christiane Schaumburg-Müller:31-årig tv-vært og beautybogsforfatter.
Plus: Må have fået kassen for at skifte fra TV2 til… hvad var det nu… Kanal 5?
Minus: Sælger undertøj i Kvickly.

Mie Skov:27-årig batsvinger og ‘Vild med dans’-vinder.
Plus: God til familiefester, hvor hun kan svinge rundt med onklerne hele aftenen.
Minus: Hun kan til hver en tid lammetæve dig i noget så simpelt som bordtennis.

Anne Bech:35-årig fitnessguru.
Plus: Er i sindssygt god form.
Minus: Er i sindssygt god form, hvilket betyder, at hun altid vil klare sig bedre end dig i træningscentret.

Nina Agdal:21-årig undertøjsmodel med hang til det amerikanske.
Plus: Elsker at gå i sexede bikinier og sexet lingeri.
Minus: Hun har vist det meste frem, så der er ikke meget overladt til fantasien.

Ida Corr:36-årig sangerinde og reklamesøjle.
Plus: ...er nok lige hvad hun har på bankkontoen efter sin medvirken med både mand og barn med i TDCs reklamer.
Minus: Man er allerede godt træt af at se på hende – altid med en mobil i hånden.

Aura Dione:28-årig succesfuld sangerinde.
Plus: Ikke bange for at smide tøjet – for eksempel på sit seneste albumcover.
Minus: Er vant til, at kæresten har milliarder på bankbogen. Hvor mange kan lige følge med der?

Julie Zangenberg:25-årig klatretøs og skuespiller.
Plus: Må være verdens mest tålmodige kæreste, når hun igen og igen tilgiver Bendtner for spritkørsel, hærværk og andet gak-gak.
Minus: Dyr i drift – har vist på Instagram, at hendes yndlingsmorgenmad er kaviar.

Signe Molde:36-årig tidligere vært på ’X Factor’ og nu på ’Søndag Live’.
Plus: Kan garanteret få dig til at grine konstant med sin tåkrummende humor.
Minus: Har sammenlignet sig selv med Bridget Jones.

Caroline Henderson:51-årig pladeaktuel jazz-sangerinde.
Plus: Du kan sagtens tage på lange byture. Hun ’vil la’ lyset brænde’.
Minus: Du skal ikke forvente at kunne spille ridderen på den hvide hest – hun er allerede ridder af Dannebrog.

Medina:31-årig pop-sangerinde og BFF med Se og Hør.
Plus: Må have en velpolstret bankbog, når hun ved siden af sin musik optræder som reklamesøjle for makeup-mærket Gosh og smykkefirmaet Story.
Minus: Sangtekster som ’Jeg har lavet en regnbue til dig, men når du ser den, så går du den anden vej’. Det gør jo ondt.

Nicole Brøggler:19-årig vildbasse og reality-deltager.
Plus: Viser brysterne frem bare hun dufter til en Harboe-øl.
Minus: Viser brysterne frem bare hun dufter til en Harboe-øl – det kan hurtigt blive akavet til familiefesten…

Oh Land:28-årig sanger med bopæl i New York.
Plus: Kender David Letterman - hvem gad ikke godt møde ham?
Minus: Lever i en ret sær parallelverden, hvor de færreste kan være med.

Celina Hilslev:Tidligere vejrpige og nuværende ejendomsmægler (årets wildcard).
Plus: Fantastisk krop og styr på boligøkonomien - hvor mange kan følge med der?
Minus: Har engang købt en Gucci-taske til sin vovse, så forvent at dankortet bliver rødglødende.

1 af 17 Sarah Grünewald. (Foto: Rumle Skafte)
2 af 17 Eva Harlou. (Foto: Anthon Unger)
3 af 17 Rikke Gøransson. (Foto: Kenneth Meyer)
4 af 17 Christiane Schaumburg-Müller. (Foto: Mogens Flindt)
5 af 17 Mie Skov. (Foto: Mogens Flindt)
6 af 17 Anne Bech.
7 af 17 Nina Agdal. (Foto: All Over)
8 af 17 Ida Corr. (Foto: Linda Johansen)
9 af 17 Aura Dione. (Foto: All Over)
10 af 17 Julie Zangenberg. (Foto: Mogens Flindt)
11 af 17 Signe Molde. (Foto: Mogens Flindt)
12 af 17 Caroline Henderson. (Foto: All Over)
13 af 17 Medina. (Foto: Mogens Flindt)
14 af 17 Nicole Brøggler. (Foto: Covermodel.dk)
15 af 17 Oh Land. (Foto: Michael Stub/Her & Nu)
16 af 17 Celina Hilslev. (Foto: Privatfoto)
17 af 17 Sarah Grünewald, Nina Agdal og Julie Zangenberg er med i kapløbet om at blive Årets babe 2013. Se de mange andre lækre kvinder, der også er med i afstemningen, ved at bladre i galleriet her. (Fotos: All Over og Polfoto)