Aqua-Lene græd for åben skærm

Sangerinden fortalte, at hun er syg

Under en norsk live-udsendelse begyndte Aqua-Lene at græde. (Arkivfoto: Martin Høien/All Over).
Under en norsk live-udsendelse begyndte Aqua-Lene at græde. (Arkivfoto: Martin Høien/All Over).

Hun er vant til at begå sig foran kameraer - både som sangerinde og skuespiller.

Men da Aqua-Lene i går var med i den norske udgave af The Voice med sangeren Knut Marius, begyndte hun til alles overraskelse at græde for åben skærm.

Efterfølgende forklarede hun overfor den norske avis Dagbladet, at hun mildt sagt ikke var helt på toppen.

- Jeg er ikke rask. Det tror jeg også, du kan se, sagde hun til avisens udsendte.

Se også: Lene Nystrøm forelsket i Knut Marius

Flere gange vrøvlede hun under programmet og det - forklarede Lene - hang sammen med sygdommen.

- Jeg har fået medicin fra lægen for at få det godt, som syge mennesker får det. Jeg er ikke en person, der fulder mig, det har jeg aldrig været og det bliver jeg aldrig - slet ikke på den sidste aften i The Voice, sagde Aqua-Lene.

I sidste uge græd hun også for åben skærm og vrøvlede. Flere mente, at hun måtte være fuld, men det rygte har sangerinden nu manet i jorden.

Se også: Aqua-Lene fyldte 40: Se mandens dyre forkælelse

I går var vrøvleriet så udtalt, at hun under live-udsendelsen måtte undskylde overfor seerne.

- Jeg vil bare sige undskyld, for at jeg vrøvler lidt i dag. Jeg har fået lidt midler af lægen, for i går kunne jeg næsten ikke snakke, siger hun til Dagbladet.

Til gengæld var hun lykkelig for sin kunstners succes.

- Jeg er så varm om hjertet. Jeg er så stolt af Knut Marius. Nu begynder jeg igen, sagde hun under interviewet med avisen, hvor hun igen fik tårer i øjenkrogene.