Michael Olesen flyttet sammen med frække Joan

For den professionelle 'Vild med dans'-danser har det bedste i 2013 været at flytte sammen med kæresten Joan

Joan Divine har hver fredag støttet sin kæreste under 'Vild med dans', og nu venter hun også på ham hjemme, når han kommer sent hjem. (Foto: Mogens Flindt)
Joan Divine har hver fredag støttet sin kæreste under 'Vild med dans', og nu venter hun også på ham hjemme, når han kommer sent hjem. (Foto: Mogens Flindt)

Da Michael Olesen i aftes tog kæresten Joan Divine under armen og eskorterede hende til TV2's galla i Operaen i København, var det præcis to år siden, at parret var på deres første date i offentligheden.

- Det var første gang, jeg turde invitere hende ud, sagde Michael Olesen, der i efteråret dannede par med konditoren Mette Blomsterberg i TV2's helt store seersucces 'Vild med dans'.

Se også: Joan smider tøjet i amerikansk magasin

Parrets forhold fik ellers nogle til at løfte et øjenbryn, da det blev kendt, at den professionelle danser datede en tidligere stripper og nøgenmodel. Ikke mindst faldt det Michael Olesens ekskæreste, den tidligere taekwondo-kæmper og 'Vild med dans'-deltager, Lisa Lents for brystet.

I et syrligt tweet skrev Lisa Lents dengang: 'En stripper? Really? :D Det vil familien O. virkelig være stolt af... ;)'.

Se også: Kira fortsætter belæringen af Lisa Lents



Se også: Kira raser: Knyt sylten Lisa

Det fik så en anden stripper, Kira Eggers, til at gå i rette med Lisa Lents, og det føg frem og tilbage med offentlige fornærmelser. Alt imens holdt de to hovedpersoner, Michael Olesen og Joan Divine sig ude af skriverierne, og kærligheden bestod. Endda så godt, at parret i 2013 besluttede at dele seng og morgenavis permanent.

- Jeg er aldrig flyttet sammen med en kæreste før Joan, og det er skønt at have én at komme hjem til og dele oplevelser og problemer med, fortæller en glad og stadig tydeligt forelsket Michael Olesen til Ekstra Bladet.

- Hvad så med børn. Er det næste skridt?

- Argh, vi tager en ting ad gangen, ler Michael Olesen, der har gang i en masse hemmelige projekter i det nye år.



Michael Olesen og Joan Divine har været kærester i to år. (Foto: Mogens Flindt)
Michael Olesen og Joan Divine har været kærester i to år. (Foto: Mogens Flindt)




Se også: Fræk mis skælder ud på Allan-alarmen

1 af 2 Før Joan Divine var Michael Olesen kæreste med sin tidligere 'Vild med dans'-partner, Lisa Lents i halvandet år. Den blonde taekwondo-kæmper var ikke udelt begejstret, da det gik op for hende, at danseren havde kastet sin kærlighed på en tidligere nøgenmodel og stripper. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Joan Divine har hver fredag støttet sin kæreste under 'Vild med dans', og nu venter hun også på ham hjemme, når han kommer sent hjem. (Foto: Mogens Flindt)