Jeanette Ottesen lurer på russisk badejern

Den nyskilte svømmepige så på velstøbte mandekroppe under det nyligt afholdte kortbane-EM i Herning

Smukke Jeanette Ottesen lod øjet vandre under EM i Herning. Ved TV2's galla i Operahuset i aftes var det hende, der tiltrak sig opmærksomhed i kropsnær kjole og høje hæle. (Foto: Mogens Flindt)
Smukke Jeanette Ottesen lod øjet vandre under EM i Herning. Ved TV2's galla i Operahuset i aftes var det hende, der tiltrak sig opmærksomhed i kropsnær kjole og høje hæle. (Foto: Mogens Flindt)

Jeanette Ottesen var en del af den kvartet, der vandt 4x50 meter fri holdkap og 4x50 meter medley i Herning i den forgangne uge.

Se også: Single-pigen Jeanette Ottesen svømmer i tilbud

Men imellem turene i klorvandet fik den nyskilte singlepige også tid til at studere de andre svømmere.

- Der er et par stykker, der er rigtig flotte mænd, sagde den storsmilende svømmepige, da hun tirsdag aften deltog i TV2's gallashow 2013 i Operaen i København.

- Der var et par pæne ungarere, et par russere og også en italiener, sagde Jeanette Ottesen og nævnte én, der særligt har fanget hendes øje.

- Det er russeren Vladimir Morozov, men han er for ung til mig, fortæller hun om det 21-årige svømmehug, der også lyder kælenavnet 'Sizzling Siberian'.

- Kan du helt udelukke, at det bliver til noget mellem jer?

- Jeg kender ham personligt, og han er lidt for meget fremme i skoene til mig, siger Jeanette Ottesen og griner.

Den smukke svømmer er ellers fri til at se sig om efter mandlige badejern, efter hun tidligere på året blev separeret fra sin mand, Bobby Gray, som hun har været sammen med siden gymnasietiden for 10 år siden.

Se også: Jeanette Ottesen: Folk var begyndt at brygge historier



Se også: Jeanette Ottesen Gray separeret

- Vi føler, vi er vokset fra hinanden det sidste års tid til halvanden, og vi har brug for en pause i vores ægteskab, sagde 25-årige Jeanette Ottesen Gray i november, da parret gik offentligt ud med separationen.

1 af 3 Man forstår godt, at Jeanette Ottesen har lagt mærke til den 21-årige og 1,80 cm høje russer. (Foto: Alexander Vilf/RIA-Archive)
2 af 3 Jeanette Ottesen hentede en guld-, to sølv- og en bronzemedalje ved EM i kortbane i Herning i sidste uge. (Foto: Jens Dresling)
3 af 3 Smukke Jeanette Ottesen lod øjet vandre under EM i Herning. Ved TV2's galla i Operahuset i aftes var det hende, der tiltrak sig opmærksomhed i kropsnær kjole og høje hæle. (Foto: Mogens Flindt)