Preben høvler penge hjem

Skuespilleren og entertaineren snart god for ti millioner

Preben Kristensen er i dag den rigeste af Linie 3'erne. (Arkivfoto: Carsten Snejbjerg).
Preben Kristensen er i dag den rigeste af Linie 3'erne. (Arkivfoto: Carsten Snejbjerg).

Mens de to kollegaer i Linie 3 har passeret flere økonomiske stillebump i de foregående år, kører Preben Kristensen med fuld fart i overhalingsbanen.

Skuespilleren og entertaineren har netop offentliggjort sit regnskab for det forskudte regnskabsår 2012/13, og det viser markant fremgang både på top- og bundlinje.

Han har netop haft en omsætning på 2.271.449 kroner mod 1.080.910 kroner i det tidligere regnskab.

En forbedring på knap 1,2 millioner kroner.

Se også: Preben er mangemillionær

Det slår benhårdt igennem på årets resultat, der ender med et plus på lidt over 1,5 millioner kroner.

Og det efter at Preben har brugt 700.000 kroner på lønninger.

Om han er den eneste på lønningslisten, hvilket det kunne tyde på, vil han dog ikke fortælle. For han har ikke lyst til at prale med sine resultater.

- Jeg har ikke lyst til at kommentere det. Jeg gider ikke tale om det, siger Preben Kristensen til Ekstra Bladet.

Se også: Thomas og Anders er økonomisk på røven

Ud over løn har Preben Kristensen trukket udbytte på 850.000 kroner ud, hvilket bringer hans månedsløn op på knap 130.000 kroner, såfremt hele lønnen gik til ham.

De store udbetalinger har dog på ingen måde tæret på pengekassen i firmaet.

Egenkapitalen bugner med intet mindre end 9.296.096 kroner.

Se også: Linie 3-Preben nåede ikke begravelse med Mary

Preben har i modsætning til sine kollegaer i Linie 3 været en snusfornuftig forretningsmand.

Således ejer han aktier for 3.687.128 kroner, mens 4.934.238 er placeret i sikre obligationer.

Samtidig understøttede han den forslugne statskasse med mere end 500.000 kroner i selskabsskat.