Thomas Evers har fået flyttet 3.000 hår

Den professionelle danser er lykkelig for sin hårtransplantation

Thomas Evers Poulsen og manden Ronnie Hillersborg var blandt de prominente gæster ved TV2's årskavalkade tirsdag aften. (Foto: Mogens Flindt)
Thomas Evers Poulsen og manden Ronnie Hillersborg var blandt de prominente gæster ved TV2's årskavalkade tirsdag aften. (Foto: Mogens Flindt)

Thomas Evers Poulsen var også i 10. sæson et af trækplastrene i 2013-udgaven af 'Vild med dans', hvor han dansede med skuespiller Mathilde Norholt.

Se også: Mathilde og Thomas ude af Vild med dans

Men da den professionelle danser tirsdag aften i forbindelse med TV2's årskavalkade blev bedt om at huske tilbage på den mest skelsættende begivenhed for ham i 2013, så var det ikke, hvordan fødderne var blevet sat på dansegulvet, men derimod hvordan håret var blevet flyttet på hovedet.

- Jeg har fået flyttet 3.000 hår fra nakken til forhovedet, og det har gjort en masse rent personligt. Jeg gik meget op i mit hår, fortalte en glad Thomas Evers Poulsen, der havde sin mand Ronnie Hillersborg med til galla i Operaen.

Den bedre halvdel havde dog ikke bemærket så meget nyt ved Thomas - udover altså den fyldige hårpragt.

- Thomas har altid været meget selvsikker, sagde Ronnie og smilede til sin danser.

'Vild med dans'-stjernen slipper dog ikke helt udenom at pleje sine hårstrå fremover.

- Nu bruger jeg ekstrakt hver eneste dag, fortæller danseren, der sluttede som nummer fem i 'Vild med dans'.

Se også: Chili Klaus i krig med B.S. Christiansen