Det laver Karla fra Pagten i dag

I 'Pagten' spiller hun Maltes lillesøster, der er dygtig til at spille klaver - og også i den virkelige verden betyder musikken ganske meget for Andrea Heick Gadeberg

Andrea, der spillede Karla  i Pagten, satser på en karriere i musikbranchen. (Privatfoto / Agnete Schlichtkrull)
Andrea, der spillede Karla i Pagten, satser på en karriere i musikbranchen. (Privatfoto / Agnete Schlichtkrull)


Benjamin Engell er blevet fire år ældre og en hel del højere, siden 'Pagten' første gang løb over skærmen. (Foto: Agnete Schlichtkrull / Rumle Skafte) Kendte Det laver Malte fra Pagten i dag



Rollen som klassens pæne dreng klæber stadig til Filip Davidovski. (Foto: Agnete Schlichtkrull / Rumle Skafte) Kendte Det laver Emil fra Pagten i dag



Mathilde bor for tiden i USA, men vender hjem til Danmark til sommer. (Foto: Agnete Schlichtkrull / Privatfoto) Danske kendte Det laver Viji fra Pagten i dag

Det er fire år siden Andrea Heick Gadeberg første gang kunne ses som den artige lillesøster Karla i DR-julekalenderen 'Pagten', der genudsendes netop nu.

Da kalenderen blev optager var Andrea 11 år. Nu er hun 15 og går i niende klasse på Ollerup Musikefterskole på Sydfyn, hvor det bestemt ikke er gået ubemærket hen, at en af skolens elever hver aften kan ses i den bedste sendetid.

- Her på efterskolen sidder alle 120 elever og hujer og klapper, hver aften når jeg er på skærmen og siger bare den mindste replik. Så er de helt på - både lærere og elever. Det er rigtig underligt, men også ret sjovt, selv om det er en mærkelig situation. Jeg kan faktisk ikke genkende så meget af det eller huske det, så det er lidt specielt at se sig selv igen, siger Andrea Heick Gadeberg til Ekstra Bladet.

Satser på musikken
Selvom skuespillet har gjort stort indtryk på Andrea og givet hende oplevelser og venner for livet, så satser hun alligevel på musikken i stedet for skuespillet.

- Jeg deltager også i teater og drama,men jeg føler mig mere tilpas og tryg ved at lave musik. Jeg synger og spiller trompet, klaver og guitar i flere forskellige bands. Jeg har en drøm om at komme til at arbejde med musik, når jeg bliver voksen, siger Andrea og fortsætter:

- Jeg regner med at tage på gymnasiet efter niende klasse - gerne Sankt Annæ Gymnasium i København, der jo er et musikgymnasium. Bagefter kunne jeg godt forestille mig at søge ind på MGK (musikalsk grundkursus, der fungerer som forberedelse til en konservatorieuddannelse, red).





1 af 2 
2 af 2 Andrea, der spillede Karla i Pagten, satser på en karriere i musikbranchen. (Privatfoto / Agnete Schlichtkrull)