Oddset-Janni efter dom: Jeg er i chok

Et år og tre måneders fængsel lyder dommen på til Janni Christensen

Oddset-Janni er dybt rystet over dagens dom. (Foto: Ekstra Bladet)
Oddset-Janni er dybt rystet over dagens dom. (Foto: Ekstra Bladet)

- Jeg er i chok. Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal sige, er den umiddelbare kommentar fra Oddset-Janni, der også går under efternavnet Christensen, efter dommen i sagen mod hende i dag er faldet i Østre Landsret.

- Det kan da godt være, at de har slået et halvt år af dommen (i forhold til byrettens dom, red.), men jeg synes stadig ikke, at det er fair for så lille et beløb at sige, at jeg for 100.000 skal hæfte for 1,5 millioner kroner, lyder det fra Janni Christensen.

Se også: Oddset-Janni skal i fængsel

Hun har inden sagen begyndte, siddet fire måneder i varetægtsfængsel.

- Det er selvfølgelig ikke så lang tid, jeg skal ind, da jeg allerede har siddet fire måneder i varetægt, så det er måske nogle få måneder, men stadigvæk - jeg har ikke lyst til at skulle ind og sidde, siger hun tydeligt berørt af dommen.

- Jeg er rystet lige nu og i dybt chok.

Se også: Oddset-Janni og Ree: Nyt reality-par



Se også: Axel Juhl: Ree har dolket mig i ryggen



Se også: Ree vil vidne for Oddset-Janni