Anne Linnets kone flyttet

Den 34 år yngre, Tessa er flyttet i lejlighed

Annet Linnet og fru Tessa et halvt år efter, at de var blevet gift. Foto: All Over
Annet Linnet og fru Tessa et halvt år efter, at de var blevet gift. Foto: All Over

60-årige Anne Linnet - hele Danmarks pop-rock-mama - bor ikke længere sammen med sin yngste datter og søns mor, skriver Se og Hør i denne uge.

Den 26-årige Tessa, som Anne Linnet i al hemmelighed blev gift med i forbindelse med deres datters fødsels i 2010, er ifølge ugebladet flyttet fra musikerens store hus på Holmen og over i en mindre lejlighed i nærheden i begyndelsen af december.

Se også: Anne Linnet: Nu med stripperstang

- Det er rigtigt, at jeg af praktisk årsager er flyttet til en lejlighed ved siden af huset. Vi synes, at hverdagen fungerer optimalt på den måde, erklærer Tessa til Se og Hør.

Hvor længe parret har kendt hinanden, vides ikke, for forholdet blev først offentlig kendt i forbindelse med graviditet og den efterfølgende fødsel.

Se også: Her er Annes lille Nemo

Siden er sønnen Nemo kommet til. Han er otte måneder.

Hidtil har familien boet sammen i det gamle hus på 500 kvadratmeter, som Anne Linnet købte i 1998 på Holmen. De ca. 350 kvadratmeter bruges til beboelse - resten er lydstudie.

Trods flere forsøg er det ikke lykkedes for Ekstra Bladet at få en kommentar fra Anne Linnet.

Se også: Anne Linnet har fået en søn

Ud over de to små børn har Anne Linnet to voksne børn, Evamaria og Marcus, som hun fik med musikeren Holger Laumann og sønnen Alexander, hvis far er Mads Buhl Nielsen. Hertil kommer to rumænske adoptivbørn, søskendeparret Maria og Peter.