Nu er Lyngvild bevæbnet med bjørnespray

Ekstra Bladets Modediktator er med egne ord nu en veludrustet herre

Jim Lyngvilds bjørnespray kan skyde en stråle peber seks meter. En almindelige peberspray skyder kortere og spreder indholdet. (Privatfoto)
Jim Lyngvilds bjørnespray kan skyde en stråle peber seks meter. En almindelige peberspray skyder kortere og spreder indholdet. (Privatfoto)

Der stod ikke mange ting på ønskesedlen, da Jim Lyngvild i går kunne fejre fødselsdag. Alligevel fik Ekstra Bladets Modediktator en gave, som han blev rigtig glad for.

'Jeps jeg fik mange dejlige fødselsdagsgaver i går, men den vildeste er nok bjørnesprayen med en rækkevidde på 6 meter! Jeps, den er forbudt, men det vil jeg skide… Hellere straf end hoppesår i ansigtet', skriver Jim Lyngvild på sin Facebook-profil.

Den seneste tid har Lyngvild på grund af sine holdninger og meninger måttet hyre en bodyguard til at passe på sig 24 timer i døgnet - og nu har han altså valgt at tage en endnu et drastisk skridt for at passe på sig selv.

Se også: Jim Lyngvild hyrer bodyguard

- Man kan sige, at jeg er en veludrustet herre nu, griner Jim Lyngvild men bliver hurtigt alvorlig.

- Der er jo ingen bjørne her på Sydfyn, og jeg håber virkelig aldrig, at jeg får brug for bjørnesprayen. Jeg går på ingen måde ind for selvtægt, men på den anden side ville jeg ikke tøve med at bruge den, hvis jeg sad i en bus eller tog og så et andet menneske blive overfaldet. Så ville jeg gribe ind og bruge den, siger han.

Det er især en episode, hvor fuldstændig tilfældig mand i en bus midt i december blev overfaldet og trampet i ansigtet at to somaliske drenge, der har fået Jim Lyngvild til at rase - og folk til at rase tilbage og true ham.

Se også: Lyngvild raser efter grov bus-vold: Nu må folket vågne!

- Hver gang man siger noget om muslimer, går det jo amok. Men jeg er ligeglad. Jeg stopper ikke, fastslår Jim Lyngvild, der ud over bjørnesprayen også fik en peberspray og en lækker kaffemaskine i fødselsdagsgave.

- Jeg forstår godt, at en peberspray er ulovlig, men jeg synes altså, at det er en god sikkerhed at have. Der sker flere og flere modbydelige overfald og folk tør bare ikke gøre noget, siger han.