Dyrt knald blev årets mest læste

Årets mest læste underholdningsartikler er domineret af det evigt populære sex/sprut/solskins-koncept 'Paradise Hotel', der sidder solidt på både første- og syvendepladsen

'Paradise Hotel' har efterhånden mange år på bagen. Alligevel er der stadig massiv interesse for de grænseløse unge menneskers udskejelser i de mexicanske hotel-kulisser. Det viser opgørelsen over de 10 mest læste artikler på ekstrabladet.dk's underholdningssektion ganske tydeligt.

Førstepladsen indtages således af turtelduerne Nathja og Stolle, mens syvendepladsen indtages af en artikel om Stine Kronborgs 'Paradise Hotel'-gæsteoptræden.

Døds-promille
2013 blev året, hvor den såkaldte Realitybabe - Nicole Brøggler - gjorde sit indtog på den røde løber og i den kulørte presse

Hendes åbenlyse talent for at drikke sig sanseløst beruset og vise bryster fik i det forløbne år Nicole Brøggler - med 'kunstnernavnet 'Realitybaben' til at tordne ind på de danske netaviser.

Berømmelsen begyndte for alvor med en dødsforagtende druktur, hvor promillen nåede op på livsfarlige 4,6 og medførte at tv-kendissen kendt fra 'Bypiger søger Bonderøv’ var livløs i halvandet minut og blev indlagt på hospitalet.

Episoden blev sidenhen fulgt op af talrige byture med tilhørende brystsmuttere - og så var succesen i hus.

Resultatet er en plads på ekstrabladet.dk's liste over årets 10 mest læste artikler og dermed en plads i det fine selskab med blandt andre Medina, Anni Fønsby og Anne Gadegaard.

Vild med Allan
'Vild med dans' blev som bekendt Allan Simonsens år, men det var en decideret fyring af danseren Karina Frimodt, der endte med at komme med på listen.

Midt under 'Vild med dans', hvor hun med stor succes valsede rundt med den bramfri komiker Uffe Holm, blev hun nemlig fyret som danselærer hos CPH Dans, hvor hun har været tilknyttet de seneste seks år.

Se hele listen over årets mest læste artikler her:

1 - Godt men dyrt knald på Paradise

2 - Her viser Anni missen frem

3 - Allan Nielsen-flirten: Han ragede mig på fjamsen

4 - Medina amok på journalist fra SE og HØR

5 - Så hot er Gadegaard blevet

6 - Dødsfald aflyser Operation X

7 - Pludselig blev udsigten meget bedre på Paradise

8 - Karina Frimodt fyret midt i Vild med dans

9 - Se billederne: Realitybaben viste bryster til åbningsfest

10 - Se Stephanie Kesslers nye bryster

1 af 2 Realitybaben er ikke nærig med at vise bar hud. (Privatfoto)
2 af 2 'Spøgelses-sex' under hvide lagner er stadig populær tv-underholdning.