Medina er rejst fra kæresten

Popsangerinden er rejst til Los Angeles, mens Christopher er hjemme i Danmark med sine forældre

Medina og Christopher må sandsynligvis droppe nytårs-kysset i år. (Foto: Mogens Flindt)
Medina og Christopher må sandsynligvis droppe nytårs-kysset i år. (Foto: Mogens Flindt)


Se også: Christopher fester videre efter Medina-spark



Se også: Medina smider Christopher ud

Et af Danmarks mest feterede kendispar, Medina og Christopher, skal efter alt at dømme ikke fejre nytår sammen.

Medina er ifølge sin Instagram-profil i intensiv træningslejr i amerikanske Los Angeles, hvor hun samtidig nyder den californiske sol, mens Christopher stadig er herhjemme i iskolde Danmark, hvor han har skiftet sangerindens selskab ud med sine forældres.

 

Men det er ikke kun i den virkelige verden, at de to pop-sangere ikke fletter fingre for tiden.

Slettet på Instagram
I fredags kunne Ekstra Bladet fortælle, at 31-årige Medina havde slettet alle billeder undtagen et enkelt af den 10 år yngre Christopher fra sin Instagram-profil, hvor hun ellers tidligere flittigt har delt billeder af parret på diverse ferier og til middage, fester og andre arrangementer.

Hvad sletningen af kærestebillederne fra det sociale netværk betyder, har det endnu ikke været muligt at få en forklaringen på fra folkene omkring Medina.

Christopher selv var ikke meget mere snakkesalig, da Ekstra Bladet i går eftermiddag mødte ham uden for lejlighedshotellet Stay på Islands Brygge i København, hvor han for et par måneder siden flyttede ind sammen med sin pop-prinsesse.

- Er I stadig et par? - Ingen kommentarer, lød svaret kort fra Christopher, mens han låste sig ind i opgangen sammen med sine forældre.

- Skal I fejre nytår sammen? - Ingen kommentarer.

 

Turbulent forhold
Det er efter alt at dømme ikke første gang, at forholdet mellem de to popkunstnere har budt på høj bølgegang.

For kun lidt over en måned siden kunne ugebladet Se og Hør vise billeder af Christopher, der en sen aften i den københavnske metro blev lige lovlig kærlig over for sin presseansvarlige, Julie Bekker.

Ugen efter tog pop-parret dog et smut til Gran Canaria for at nyde hinandens selskab.

Fra deres solskinsferie lagde de to stjerner flere billeder ud på netop Instagram, hvor de understregede, at alt var fint imellem dem.

I foråret var det Medina, der glemte alt om sin unge kæreste for en aften, da hun festede igennem i Aarhus og ifølge Se og Hør skulle være kommet lidt for tæt på musikeren Xander. Også dengang overlevede forholdet, men aldrig tidligere har sangerinden som nu slettet billeder af Christopher fra de sociale medier.

Christopher har ikke slettet billederne af Medina fra sin Instagram-profil.

1 af 3 Medina hygger sig i varmen, mens Christopher er hjemme i kolde Danmark. (Privatfoto)
2 af 3 Christopher havde ikke lyst til at snakke om sit og Medinas forhold, da han låste sig ind i sin lejlighed sammen med sine forældre. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
3 af 3 Medina og Christopher må sandsynligvis droppe nytårs-kysset i år. (Foto: Mogens Flindt)