Meps sidste fest

Den legendariske Se og Hør-chefs bisættelse fra Gentofte Kirke

Mep bisættes fra Gentofte Kirke. (Foto: Henning Hjorth)
Mep bisættes fra Gentofte Kirke. (Foto: Henning Hjorth)

Festen er uigenkaldeligt forbi. Men den varer ved til det sidste lørdag eftermiddag, først i Gentofte Kirke og bagefter på Gentofte Hotel. Alle de glade minder blander sig med afskedens tårer. Familie, venner og kendte som glemte samles som en æresparade om meps kiste.

Det gad Se og Hørs kendte chefredaktør gennem 27 år, Mogens E. Pedersen, 85, helt sikkert godt have oplevet - og selv have sunget ’I did it may way’ i stedet for at overlade noget så vigtigt til Dario Campeotto. Han gør det til gengæld gerne til ære for en af sine bedste venner gennem utallige år, der om nogen gjorde det på sin egen måde. For Dario var mep hans rådgiver og en rigtig hædersmand. Dario var også en af de sidste, der drak sjus med mep i den kendte hjemmebar i Gentofte.



Dario Campeotto tager afsked med sin gamle ven. (Foto: Henning Hjorth)
Dario Campeotto tager afsked med sin gamle ven. (Foto: Henning Hjorth)




MEP sov ind natten til søndag. Her kan du komme tæt på sladderkongen, storcharmøren, dame- og  whiske-elskeren Mogens E. Pedersen. (Foto: Claus Bjørn Larsen) Tæt på Sladderkongens sidste trone

Sognepræsten Julie Damlund står for bisættelsen, ligesom hun gjorde, da mep måtte begrave sin søn Jesper, 56 år. Kendte hun ikke sit legendariske sognebarn i forvejen, så er hun kommet til det på det sidste.

Efter præstens jordpåkastelse tager en virkelig mep-kender over, nemlig en meget nær arbejdskollega og livsven, journalisten John Lindskog. Hvis deres venskab skal gøres op i (sprit)procenter må det i betænkelig grad nærme sig de 100, besøgene i Tivolis Grøften inkluderet! Om nogen har rejst sammen, så er det de to. Lindskog agter dog selv i denne gang at trække afgangen lidt ud.

For datteren Laura og hendes tvillingebor Henrik er det selvsagt en meget svær dag. Laura har i den grad været sin fars op- og påpasser. Altid har hun været der for ham - på godt og sundt. Og han elskede hende for det. Hun kunne altid finde ham - også når han måske mindst ønskede det! Men denne gang tog han alligevel lidt fusen på hende. Trods alderen og det svigtende helbred havde Laura håbet at få lov at holde ham lidt længere - navnlig efter den juleaften, de fejrede sammen, hvor hun ikke anede spor uråd.



Meps børnebørn skal bære kisten. (Foto: Henning Hjorth)
Meps børnebørn skal bære kisten. (Foto: Henning Hjorth)


Til gengæld må hun glæde sig ved, at mep fik den død, han mest af alt ønskede: at sove stille ind, når tiden var moden. Det var den, da han for en uge siden drak sit sidste glas - måske sit livs første med rent vand! - og sov fredfyldt og livsmæt ind for aldrig mere at vågne. Altid frejdig når du går…det var han. Og sådan fandt naboen ham søndag morgen, da han ville aflevere avisen som sædvanlig.

Se også: Danske kendte: Sådan husker vi Mep

Meps kistes bæres ud af sønnen Henrik, meps 18 år yngre lillebror Jens Pedersen, barnebarnet og TV2's Østen-korrespondent Benjamin Kürstein, hans bror Daniel, fhv. BT- og Familie Journalen-chefredaktør Peter Dall, og en meget nær ven Finn Ærø.

Minderne følger gæsterne til Gentofte Hotel og videre ud i den verden, der får noget at leve op til, hvis den skal fortsætte med at være lige så festlig som mep gjorde den! Og så skal man altså ikke glemme, at han var en fremragende journalist og bladmand og sluttede sit liv som en legende. Det eneste, han selv ville bestemme omkring sin begravelse er, hvad der skal stå på hans gravsten. Inskriptionen lyder i al i sin enkelthed: ’mep’ - med hans egen, karakteristiske signatur , som han blev kendt for gennem 27 års ugentlige kommentarer i sin faste spalte ’Ærligt talt…’ i Se og Hør.

Se også: Legendarisk Se og Hør-chef er død Legendarisk Se og Hør-chef er død