Rå rapper er blevet blød far

Clemens og kæresten Maria Le er blevet forældre

Clemens er gået fra drengerøv til far. (Foto: Peter Hauerbach)
Clemens er gået fra drengerøv til far. (Foto: Peter Hauerbach)

Slut med seje håndtegn - nu står den på sødt dikkedik. Den 34-årige Clemens er blevet far, afslører han overfor Billed-Bladet.

Clemens har hidtil holdt den glade nyhed tæt ind til kroppen, men røber over for ugebladet, at han og kæresten gennem tre år, Maria Le, er blevet forældre til en lille søn.

Se også: Clemens tabt 8 kilo på fire måneder

– Jeg er blevet far til en dreng, og det går rigtig godt. Jeg vil ikke gå i detaljer, for jeg synes ikke, at mit arbejde, og de ting jeg har været igennem i mit liv, på nogen måde skal gå ud over min søn, siger rapperen til Billed-Bladet.

Clemens vil ikke ud med, præcis hvornår sønnen kom til verden, men ifølge bladet tyder meget på, at det er sket i denne måned.

Clemens er i øjeblikket ved at optage et kommende underholdningsprogram på TV 2, sangquizzen 'Lyden af lørdag', hvor han holdkaptajn. Programmet har premiere 29. marts.

Se også: Clemens: Fedt at have nogen at skåle med