Baggers datter sletter hans navn

14-årige Olivia har taget navn efter morens nye mand

Stein Bagger har ikke længere en datter, der bærer hans efternavn. (Arkivfoto: Jonas Olufson).
Stein Bagger har ikke længere en datter, der bærer hans efternavn. (Arkivfoto: Jonas Olufson).

Mens Stein Bagger nu kan nyde friheden efter endt afsoning, må han erkende, at han på papiret har mistet sin datter.

Hans 14-årige datter Olivia deler nemlig ikke længere efternavn med ham.

For to år siden eliminerede hun Bagger som efternavn og tog i stedet navnet Banach.

Det afslører Olivias mor, Martina, over for Ekstra Bladet.

Se også: Danske Bank får fingrene i Stein Baggers kunst og ure

- Hun skal jo hedde det samme som sin mor, og jeg hedder Banach til efternavn, efter jeg giftede mig med Johan for to år siden. Det var naturligt, at hun hed det samme som mig, siger Martina.

Det spillede da også ind, at navnet Bagger i dag forbindes med den største bedragerisag i nyere tid.

- Hun er jo uskyldig og har intet med sagen at gøre. Hun skal ikke dømmes på grund af det, han har gjort. Hun skal ikke drilles med det. Det er jo ikke ligefrem en fordel at hedde Bagger, vel?, siger Martina.

Se også: Aamund efter Baggers løsladelse: Her er hans karriere-muligheder

Hun blev skilt fra Stein Bagger i 2004 –altså lang tid før, at han blev afsløret som bedrager. Og for hende får løsladelsen ingen indflydelse.

- Vi har ingen kontakt, og det eneste, jeg hører om ham, er gennem medierne, siger hun.

Martina ved derfor heller ikke, hvad Olivias planer er i relation til sin løsladte far.

- Hun er jo 14 år, så hun kan selv ringe til ham. Det blander jeg mig ikke i. Det er helt op til hende og ikke noget, mor skal blande sig i.

- Så du ved ikke, om det ligger i kortene, at hun også skal bo hos ham?

- Det regner jeg ikke med. Men vi har ikke talt om det. Men nu er det jo min datter, siger hun med et smil.

Se også: Se listen: De største svindelanklagede danske rigmænd

Hun får heller ikke inside-viden om eksmandens liv via datteren.

- Hun har slet ikke talt om ham. Hun ved, jeg ikke er interesseret i at høre om hendes far.

Hun er i dag gift med den tidligere ’Paradise Hotel’-deltager Johan Banach, der var med i realityprogrammet i 2009.

Parret er i aften med i TV3-programmet ’Kræsne Købere’, fordi de leder efter et hus i Charlottenlund.

Se også: Baggers eks skal giftes med Paradise-hug

- Vi må ikke have vores hund og kat, hvor vi bor, så vi skal se, om vi kan finde et sted til maksimum fem millioner kroner. Men det er svært i det her område. Og Olivia er den, der er mest kræsen af os alle, siger Martina.

Hun har for tiden travlt med sine smykker, som nu sælges på en lang række flyruter.

- Og så er min hjemmeside lige gået i luften. Så det har jeg haft travlt med at tage mig af, siger hun.