TV: Ulvens eks i kampform

Her kan Peter Birch se, hvad han går glip af efter bruddet med Selina

Sådan ser Ulvens eks, Selina, ud i dag. (Privatfoto).
Sådan ser Ulvens eks, Selina, ud i dag. (Privatfoto).

Hun dumpede ham, og nu bliver der gnubbet ekstra salt i Ulven Peters sår.

Selina Visbech er nemlig i den ultimative kampform og er ikke bleg for at vise ynderne frem på sin blog.

Her beretter hun om, hvordan hun er i skarp træning for at holde den form, som Ulven må undvære, ved lige.

'Jeg har trænet Taekwondo siden, jeg var seks år og har trænet jævnligt hele mit liv. Jeg har været bevidst om, at træning har givet mig god energi og styrket min krop, men ikke hvad der har ligget bag det. For mig har træning blot været et middel til at have det godt inden i', skriver hun blandt andet.

Men som billederne viser, er det ikke kun det inden i, der har nydt godt af kampsporten.

'I Taekwondo træner vi kroppens indre styrke, det der kaldes qi, samt vores indre core. Qi flyder i kroppen og kan forklares som energi, hvor core er et energipunkt, der trænes igennem små muskelgrupper', beretter den tidligere hunulv, der kan konstatere, at ingen ny kvinde har overtaget hendes plads som Ulvens faste partner.



Sådan holder Selina sig i form. (Privatfoto).
Sådan holder Selina sig i form. (Privatfoto).


Til trods for at han for nylig offentliggjorde et billede, hvor han lå i en seng med en kvinde, er Ulven stadig single.

Det samme er Selina, der fik vendt op og ned på sit liv, da hun kom ind i mediemennesket Peters liv.

'Den sidste tid har budt på nye oplevelser og erfaringer, der har åbnet mine øjne', skriver hun blandt andet.

Og mon ikke Peter også åbner sine øjne, når han ser de nye billeder.



Selina er et hårdtsparkende dame. (Privatfoto).
Selina er et hårdtsparkende dame. (Privatfoto).


Da parret gik fra hinanden, var det Selina, der offentliggjorde det på sin blog.

Senere gav Peter dog en anden version.

- Vi var ikke enige. Men hun virkede fast i sin beslutning. Det har været rigtig svært at leve i et forhold, hvor jeg er i rampelyset. Det tror jeg, hun har haft det lidt svært ved. Jeg tror bare, Selina selv gerne vil være kendt. Jeg tror også, det er derfor, hun har lavet sådan en blog, sagde Ulven dengang til Ekstra Bladet.

Du kan se flere billeder af Selina her.