Geggos kedelige weekend: Endte på skadestuen

Den 24-årige reality-kendis fra Bryggen brugte lørdag aften med stærke smerter på hospitalet

Geggo endte sin lørdag aften på skadestuen. (Foto: Polfoto)
Geggo endte sin lørdag aften på skadestuen. (Foto: Polfoto)

'De af jer der har undret jer over min konstante kvalme og troet jeg var gravid, der er altså ikke en baby men et åbent sår derinde,' lød det blandt andet fra Stephanie 'Geggo' Christiansen på Facebook i aftes, da hun skrev, at hun lørdag aften var endt på skadestuen.

Det yngste medlem af Kessler-klanen lider af mavesår og efter at have kørt sig selv alt for hårdt på det seneste, havde hun i går så stærke smerter, at hun ikke kunne gå eller bare stå op uden at kaste op.

Se også: Produktionsleder: Så vildt var kniv-slagsmålet

Dagen derpå er hun dog ved at være på benene igen, fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Jeg er okay. Jeg skal bare have fred og ro og ikke stresse de næste uger, siger hun og fortæller, at hun snart skal igang med optagelser til et stadigt hemmeligt program, og at det er vigtigt, at hun er klar til den tid.

Se også: Efter knytnæve i byen: Geggo er sammen med kæresten igen

På skadestuen fik hun al den hjælp, hun havde brug for.

- Lægerne var skide søde, og jeg har fået de bedste råd og den bedste vejledning, selvom jeg vidste det meste i forvejen, fordi jeg har prøvet det før, siger Geggo og forklarer, at hun har et mavesår, som bryder op, når hun presser sig selv for hårdt og ikke får slappet ordentligt af.

- Heldigvis virker medicin og den rigtige kost hurtigt, så jeg er på benene igen på ingen tid, slår hun fast.

Se også: Geggos veninder efter bitchfight: Alt er godt igen







Kendte Hele interviewet: Nu taler Geggo ud om vanvidsnatten