TV: Amalie kalder NemID for Netflix

I 'Luksusfælden' i morgen kaster Amalie om sig med pinlige sprogblomster

Amalie medvirker i Luksusfælden på TV3 (screendump fra programmet).
Amalie medvirker i Luksusfælden på TV3 (screendump fra programmet).

Når Amalie Szigethy i morgen aften får gransket sin økonomi i programmet 'Luksusfælden' på TV3, kommer det frem, at den 22-årige kendis ikke ligefrem er god til at holde styr på økonomien.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, at realitystjernens indkomst ikke kan holde til det ekstravagante forbrug, hun har.

Og derudover indrømmer Amalie, at hun aldrig har brugt NemID.

Se også: Fetterlein: Amalie i Luksusfælden er en joke

- For mig er det sådan noget rod. Jeg kan slet ikke de der små tal (på NemID, red.), fortæller hun og kalder NemID for Netflix.

Nemmere med Netflix
- Jeg betaler mine regninger på posthuset og tjekker min økonomi på telefonen. Det kunne måske være nemmere at gøre det over Netflix, var jeg lige ved at sige, men nej, siger Amalie.

Se også: Sussi la Cour i Luksusfælden-kritik

Hun har dog fået tilsendt NemID og har også åbnet kuverten, fortæller hun:

- Jeg har haft det (NemID, red.). Jeg har prøvet at åbne kuverten, og jeg har sat mig ned, prøvet at logge ind, og så har jeg tænkt: 'Ej, så vil jeg hellere ind og se TV eller ud at løbe en tur', lyder realitystjernens forklaring på, hvorfor hun ikke er tilhænger af NemID.

Første afsnit af Luksusfælden med Amalie sendes i morgen, tirsdag, klokken 20.00 på TV3.

1 af 2 
2 af 2 Amalie medvirker i Luksusfælden på TV3 (screendump fra programmet).