Peter: Amalie får mange penge for Luksusfælden

Ulven Peter mener kun, det var et spørgsmål om tid, inden hans ekskæreste endte i 'Luksusfælden'. Men han tror også, hun tager sig det godt betalt

Peter Birch og Amie Szigethy mødte hinanden på 'Paradise Hotel'. De var sammen i flere år, inden forholdet til sidst sluttede i retten i en strid om vold. (Foto: Mogens Flindt)
Peter Birch og Amie Szigethy mødte hinanden på 'Paradise Hotel'. De var sammen i flere år, inden forholdet til sidst sluttede i retten i en strid om vold. (Foto: Mogens Flindt)

Det kommer ikke som en overraskelse for Peter Birch, at Amalie Szigethy i foråret bliver nødt til at udstille sin elendige økonomi på TV3 i den bedste sendetid.

- Det kommer ikke bag på mig. Hun har overhovedet ikke styr på sin økonomi, siger Ulven Peter, der dannede par med Amalie i flere år.

Se også: Amalie med i Luksusfælden

Det kom i denne uge frem, at Amalie medvirker i den næste sæson af TV3's populære gældsrådgivnings-program.

- Det var kun et spørgsmål om tid. Hun skyldte allerede penge til SKAT, da jeg var sammen med hende. Jeg sagde til hende: 'Du kan lige så godt bare betale, for SKAT får altid deres penge', siger Peter Birch, der selv ernærer sig som barejer og desuden deltager i DR3-programmet 'Selvoptaget', som dog er uden løn.

Se også: Reality-stjerner på røven: Fik ikke en krone af DR

Peter er dog ikke i tvivl om, at Amalie får mange penge for at vise de røde tal på bundlinjen frem.

- Hun har nok fået et stort beløb for det.

Se også: Amalie kom imellem Peter og Selina

Amalie er også på lønningslisten i et andet nyt TV3-program - 'Et ton cash'. Her fortæller hun angiveligt, at hun brænder ustyrligt mange penge af på shopping - måske er det i lyset af den erkendelse, at hun lige nu forsøger at komme af med sin brudekjole og sin vielsesring på Lauritz.com.

Se også: Brandudsalg på Amalies brudekjole

Amalie Szigethy siger til Ekstra Bladet, at Peter Birchs udmelding om hendes økonomi er helt hen i vejret.

- Han aner intet om det, for nu at sige det rent ud, siger Amalie, som ikke har lyst til at tale om hverken sin deltagelse i 'Luksusfælden' eller den eventuelle løn, hun får.

- Min eneste kommentar er: Vent og se, siger hun.

1 af 2 Amalies deltagelse i 'Luksusfælden' er ikke overraskende, mener Peter. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Peter Birch og Amie Szigethy mødte hinanden på 'Paradise Hotel'. De var sammen i flere år, inden forholdet til sidst sluttede i retten i en strid om vold. (Foto: Mogens Flindt)