Saseline-villa står til stort tab

Den konkursramte entreprenør - og kæreste med Saseline - Michael Dreyer, risikerer at få pragtpalæ solgt til spotpris

Saseline og Michael Dreyer ser ud til at miste penge på hussalget. Foto: Privatfoto
Saseline og Michael Dreyer ser ud til at miste penge på hussalget. Foto: Privatfoto

Normalt er 21 mio. kr. et fremragende bud på en villa, men ikke for et pragtpalæ i Hellerup. Det var dog - indtil videre - det vindende bud på tvangsauktionen i sidste måned, skriver Boliga.dk.

Se også: Saselines og kærestens hus på tvang

Den 30. april ryger boligen på anden auktion, og Michael Dreyer og Saseline skal håbe på et markant bedre resultat end ved den første auktion.

De købte nemlig villaen i 2008 for 65,5 mio. kr., og ifølge salgsopstillingen på itvang.dk er der gæld for over 82 mio. kr. i villaen.

Se også: Saseline: Rejs med åbent hjerte og sind

Selvom 21 mio. kr. er en pæn sjat penge for de fleste danskere, må buddet siges at være i den lave ende, både når man ser på husets tidligere handelspris og gælden i ejendommen.

Peter Schmeichel
Det 381 kvadratmeter store palæ ud til Øresund var ejet af Peter Schmeichel indtil 2004, hvor Michael Dreyer overtog ejendommen for ti mio. kr., renoverede den og solgte den videre til Industrigruppen for 65 mio. kr.. Nogle år senere købte han dog huset tilbage for samme beløb.

Se også: Saseline og Szhirley i bad sammen

Ifølge salgsopstillingen på itvang.dk får den nye ejer adgang til en villa opført i 1892, og ud over de 381 kvadratmeter bolig, så er der skam også en kælder på 183 kvadratmeter.

Grunden er på 1134 kvadratmeter og kan blandt andet kan byde på et springvand med en gangbro over og en græsplæne direkte ned til Øresund med adgang til egen badebro.

Se også: Saseline så ikke sit eget program

Ifølge Boligas oplysninger var Dating.dk-stifteren Morten Wagner med i den første budrunde, men han måtte dog se sig overgået af buddet på 21 mio. kr.

Det blev afgivet af Milas ApS - en af panthaverne, som fortsat har penge til gode i ejendommen.