Nina Agdal flirter med skuespiller

Den danske succesmodel Nina Agdal og skuespilleren Jeremy Piven er blevet set flirte til et arrangement i New York

Nina Agdal (Foto: AP).
Nina Agdal (Foto: AP).

Hun er en ung, smuk og succesfuld model - og så er hun ferm til at score hotte Hollywood-mænd.

22-årige danske Nina Agdal har tidligere sat kløerne i de populære sangere Adam Levine fra 'Maroon 5' og Max George fra 'The Wanted', men nu er modellen blevet set flirte med den 48-årige skuespiller Jeremy Piven, som blandt andet er kendt fra serien 'Entourage'.

Se også: Nina Agdals røv er overalt

Det skete til et velgørenhedsarrangement i New York fredag, skriver E! News.

- De flirtede uden tvivl og talte en del sammen, selvom det ikke er noget, der ligger fjernt fra Jeremy, fortæller en kilde til E! News.

Nina Agdal og Jeremy Piven var begge deltagere i en velgørenhedsevent, hvor de skulle dyste i cykeldiscipliner á 60 sekunders varighed til fordel for organisationen 'Food Bank for NYC'.

Se også: Smukke Agdal 22 år og med ny fyr

Jeremy Piven: Jeg vil have revanche
Det var ikke kun til selve arrangementet, at der var god kemi mellem Agdal og Piven.

På sin Twitter-profil skrev den 22-årige dansker, som vandt konkurrencen, efterfølgende:

- Jeg havde det så sjovt med at cykle for velgørenhed @FoodBank4NYC med @Flywheel @Kiehls tak til @jeremypiven for at konkurrere mod mig.

Se også: Fuld valuta fra Nina Agdal i bikini

Og Jeremy Piven var ikke sen til at svare:

- Jeg vil have revanche.

Til velgørenhedsarrangementet blev der samlet omkring 27.000 kroner ind til at skaffe mad til familier i nød.

1 af 3 Nina Agdal er blevet set flirte med skuespilleren Jeremy Piven til et velgørenhedsarrangement i New York (Foto: AP).
2 af 3 Jeremy Piven er skuespiller og har blandt andet medvirket i serien 'Entourage' (Foto: AP).
3 af 3 Nina Agdal (Foto: AP).