Kessler: Min søn hedder Kessler Junior

Mikkel Kesslers lille søn blev i dag døbt i Sengeløse Kirke

Mikkel Kessler og Lea nyder deres lille nyfødte søn.(Foto: privatfoto)
Mikkel Kessler og Lea nyder deres lille nyfødte søn.(Foto: privatfoto)

Danmarks store bokser Mikkel Kessler fik i formiddags døbt sin første søn ved en lille intim dåbshandling i Sengeløse Kirke på Sjælland, hvor kun den nære familie og nogle få venner var til stede. Kessler var iført et stilfuldt gråt jakkesæt, mens hans kæreste Lea Hvidt strålede af lykke i sin cremefarvede stramme kjole. Kesslers lille søn, der er ca. fire måneder gammel, var iført en lyseblå dåbskjole.

Se også: Kessler politianmeldt: Hans hund skambed terrier



Sport og Spil Kessler: Jeg beklager dybt



Mikkel Kessler med sin smukke kæreste Lea Hvidt.(Foto: Thomas Sjørup)
Mikkel Kessler med sin smukke kæreste Lea Hvidt.(Foto: Thomas Sjørup)


- Jeg vil ikke have, at I tager billeder. Jeg vil gerne holde den her dåb så stille og roligt, som jeg kan, sagde Kessler til Ekstra Bladet, da han gik ind i kirken.

Efter gudstjenesten og dåben, hvor der også var musikalsk underholdning af diverse jazz-musikere, kom en stolt Kessler ud af kirken bærende på sin nydøbte søn.

- Hvad hedder din søn, Kessler?

- Det vil jeg ikke fortælle, siger Kessler og går videre hen mod sin bil, før han lige pludselig fortryder lidt og vender sig om mod Ekstra Bladet og siger: Han hedder Kessler. Kessler Junior.

Se også: Kesslers Lea tilbage i bikiniform

Mikkel Kessler og Lea Hvidt fik deres julebaby for ca. fire måneder siden, men de har kendt hinanden i adskillige år. Allerede i 2009 havde Mikkel Kessler Lea Hvidt med til et fornemt selskab for topnavne inden for dansk sport og kultur, som dronning Margrethe og prins Henrik var værter for.





1 af 3 Linse og Mopper ankommer til barnedåben.(Foto: Khan Tariq Mikkel)
2 af 3 Linse og Mopper forlader kirken med deres to hunde Chino og Jytte på bagsæder.(Foto: Khan Tariq Mikkel)
3 af 3 Mikkel Kessler og Lea nyder deres lille nyfødte søn.(Foto: privatfoto)