Jeppe Nybroes navn misbrugt til svindel

Nyhedsværten, der tidligere på året blev taget som gidsel i Libanon, får nu misbrugt sit navn i et økonomisk svindenummer

Jeppe Nybroes mail er blevet misbrugt til at bede venner og bekendt om penge. (Foto: Jakob Jørgensen)
Jeppe Nybroes mail er blevet misbrugt til at bede venner og bekendt om penge. (Foto: Jakob Jørgensen)

Mens Jeppe Nybroe kæmper med at komme til hægterne, efter at han den 7. februar blev taget som gidsel i Mellemøsten og først købt fri efter ugers pinsler, bliver hans navn misbrugt til svindel.

Se også: Efter flere uger som gidsel: Kendt tv-vært frigivet

Fupmagere prøver at narre folk, der kender den tidligere nyhedsvært, til at sende penge via Western Union via en mail, der indikerer, at Jeppe Nybroe er ude i nye problemer.

’Jeg håber, at dette når dig i tide, lavede jeg en tur til Leeds, Storbritannien, og min tegnebog blev stjålet med min internationale pas og mit kreditkort indeni. Ambassaden er villig til at hjælpe mig med at tage et fly, uden mit pas, jeg bare nødt til at betale for billetten og hotel regninger’, står der blandt andet på gebrokkent dansk i mailen, der er sendt fra Nybroes privat gmail.

Se også: Jeppe Nybroe: Meget af tiden er jeg i mørket

Blandt dem, der har modtaget det falske nødåb fra Jeppe Nybroe er, ledende redaktør på Ekstra Bladet Miki Mistrati og Ekstra Bladets tv-direktør, Thomas Stokholm. De er begge venner med Nybroe og deres mailadresser findes derfor i hans adressekartotek.

Helt præcis presser folkene bag svindelnummeret på for at få 1300 engelske pund – eller knapt 12.000 kroner - ud af Jeppe Nybroes venner og bekendte.

’Jeg har brug for 1,300 pounds Fortæl mig om jeg kan hjælpe mig gennem western union, fordi det er den bedste mulighed jeg har. De gav mig et midlertidigt pas på ambassaden, så er ikke noget problem, hvis du har penge, kan du sende dem via western union kontor og inden for 20 minutter, de skal være der. Jeg kan sende oplysninger, skriver fupmagerne i mailen, der er underskrevet ’Best regards, Jeppe Nybroe, International Correspondent

Ekstra Bladet har forgæves at forsøgt at få fat i Jeppe Nybroe for at få en kommentar til misbruget af han navn og hans mail. Men han skriver selv på sin Facebook-profil, at hans gmail er blevet hacket.



Jeppe Nybroe skriver selv på Facebook, at han er blevet hacket. (Screendump)
Jeppe Nybroe skriver selv på Facebook, at han er blevet hacket. (Screendump)




Den tidligere studievært Jeppe Nybroe blev den 7. februar taget som gidsel i Libanon. I går aftes blev han og kollegaen frigivet. Privatfoto Tæt på Jeppe Nybroes 28 dage i helvede

Den tidligere studievært og hans libanesisk-palæstinensiske kollega Rami Aysha blev i februar taget som gidsler, da de kørte mod Beeka-dalen i Libanon for at lave en fotoreportage. Først efter 28 dage slap danskeren fri efter uger med tæsk og trusler på livet.