Persbrandt forsvandt fra optagelser til dansk film

Zentropas forsikringsselskab behandler netop nu en sag mod skuespilleren Mikael Persbrandt, der blev væk i to dage under optagelserne til filmen 'En du elsker'

Mikael Persbrandt har altid gået sine egne veje. Og det koster ham nogen gange dyrt.(Foto: Martin Lehmann)
Mikael Persbrandt har altid gået sine egne veje. Og det koster ham nogen gange dyrt.(Foto: Martin Lehmann)

Ifølge Weekendavisen er det offentligt kendt, at den svenske Mikael Persbrandt pludselig forsvandt i flere dage fra filmoptagelserne til filmen 'En du elsker' uden at give besked.

Avisen skriver: Det kan lyde som et lille bump på vejen. Men i en stram filmproduktion er det som at åbne for en vandhane, hvor dollarsedlerne bare forsvinder ned i kloakken. For Persbrandt er mere end central i filmen. Han er med i samtlige scener.

Filminstruktøren Pernille Fischer Christensen vil dog ikke udtale sig om selve sagen mod Persbrandt, men siger følgende til Weekendavisen:

- Mikael har sine dæmoner. Han skulle lige ud på en lille sviptur. Han var også syg. Der er ikke så meget andet at gøre end at elske ham, hengive sig til ham og lade være med at dømme ham. Der er ikke rigtigt nogen lige vej at gå. Jeg ser hans smerte og hans uformåenhed på samme måde som Thomas' karakter i filmen, siger Pernille Fischer Christensen og tilføjer, at der en vis lighed mellem rockmusikeren Thomas Jacob i 'En du elsker' og Mikael Persbrandt.



Sveriges vilde skuespiller Mikael Persbrandt viser her sin tatoverede krop frem på forsiden af filmmagasinet Ekko.(Foto: Ekko)
Sveriges vilde skuespiller Mikael Persbrandt viser her sin tatoverede krop frem på forsiden af filmmagasinet Ekko.(Foto: Ekko)


Forsikringssag mod Persbrandt
Ekstra Bladet har nu kontaktet Zentropa-chefen Peter Aalbæk for at komme et spadestik længere ned i sagen omkring svensk films vilde mand Mikael Persbrandt, der også for otte dage siden i Stockholm blev idømt fem måneders fængsel for at have købt 12 gram kokain.

- Det er rigtigt, at der netop nu kører en sag mod Mikael Persbrandt fra vores forsikringsselskab bag 'En du elsker.

Betyder det, at forsikringsselskabet kræver et beløb for de udgifter, det kostede, at han ikke mødte op?

- Det er lidt spidsfindigt. Det handler blandt andet om en sygemelding fra Persbrandt, som der er lidt diskussion omkring. Men enhver, der har haft noget med et forsikringsselskab at gøre, ved jo, at alt er til diskussion i et forsikringsselskab. Så lad os lige se, hvad det ender med.

Hvor mange dage blev Persbrandt væk fra optagelserne?

- Hvis en skuespiller bliver syg, er det forsikringsselskabet, der betaler for udgifterne i forbindelse med aflysningen af optagelserne, og så vidt jeg husker drejede det sig om to dage. Og så er det op til forsikringsselskabet at diskutere sygdomsforløb med skuespilleren. Det er sådan set ikke noget, der rager Zentropa. Det er et problem, som vi har forsikret os ud af, fortæller Peter Aalbæk og tilføjer:

- Vi kører ikke nogen sag mod Mikael Persbrandt. Mens vores forsikringsselskab er igang med at behandle sagen omkring Mikael Persbrandt fravær og sygdomsforløb. Og det kan være det ender med, at forsikringsselskabet siger, at alt er i den skønneste orden. Det handler ikke om, at Persbrandt er stævnet, eller at der er sendt et eller andet grimt advokat-brev til ham.



Mikael Persbrandt spiller rollen som den tidligere alkoholiserede verdensstjerne, musikeren Thomas Jacob i filmen 'En du elsker'. Her ses han i en scene fra filmen sammen med Birgitte Hjort Sørensen, der spiller hans datter, som skal til afvænning for stofmisbrug.(foto: Rolf Konow)
Mikael Persbrandt spiller rollen som den tidligere alkoholiserede verdensstjerne, musikeren Thomas Jacob i filmen 'En du elsker'. Her ses han i en scene fra filmen sammen med Birgitte Hjort Sørensen, der spiller hans datter, som skal til afvænning for stofmisbrug.(foto: Rolf Konow)


En kostbar affære
- Men jeg kan sige, at det er en kostbar affære, når Persbrandt bliver væk fra to dages optagelser. Han er jo med i hver eneste scene i filmen. Og det drejer sig, så vidt jeg husker, om to fulde aflysningsdage, lyder det fra Peter Aalbæk.

Mere aktuel end nogensinde
Mikael Persbrandt har aldrig været mere populær og aktuel i Danmark end han er netop nu. Gennem de sidste par måneder har DR1 vist den svenske tv-serie ’Beck’ med Persbrandt i hovedrollen som den hårdtslående kriminalassistent Gunwald Larsson. For fire dage siden viste DR1 filmen ’I Nationens tjeneste’ med Persbrandt i rollen som efterretningsofficeren Carl Hamilton. Netop nu kan man se Persbrandt i de danske biografer i den svenske film ’Mig ejer ingen. Fra i dag kan man i biograferne se Persbrandt i filmen ’En du elsker’, og i slutningen af maj måned er han igen aktuel i Christians Levrings danske westernfilm ’Salvation’, hvor han spiller overfor Mads Mikkelsen.



Mikael Persbrandt er Sveriges største skuespiller. Han har aldrig været mere aktuel i Danmark, end han er netop nu.(Foto: Christian T. Jørgensen)
Mikael Persbrandt er Sveriges største skuespiller. Han har aldrig været mere aktuel i Danmark, end han er netop nu.(Foto: Christian T. Jørgensen)


1 af 3 Persbrandt og Trine Dyrholm, der spiller hans musik-producer Molly Moe, poserer her for pressen i forbindelse med filmen 'En du elsker' under filmfestivalen i Berlin.(Foto: Christian T. Jørgensen)
2 af 3 Mikael Persbrandt og Trine Dyrholm i en scene fra 'En du elsker'.(Foto: Rolf Konow)
3 af 3 Mikael Persbrandt har altid gået sine egne veje. Og det koster ham nogen gange dyrt.(Foto: Martin Lehmann)