Aller hyrer eksperter: Nu vil vi til bunds i skandalen

Aller Media har hyret to uvildige rådgivningshuse, der skal sørge for at bladhuset kommer til bunds i Se og Hør-skandalen

Aller Media sætter nu intensivt ind i sagen, om hvorvidt Se og Hør har overvåget kendtes kreditkort. (Foto: Tariq Mikkel Kahn)
Aller Media sætter nu intensivt ind i sagen, om hvorvidt Se og Hør har overvåget kendtes kreditkort. (Foto: Tariq Mikkel Kahn)

Aller Media intensiverer nu forsøget på at komme til bunds i skandalesagen, hvor Se og Hør, beskyldes for ulovlig og systematisk overvågning af kendte,

Bladhuset fortæller i en pressemeddelelse, at man nu har hyret to eksterne og rådgivingshuse, der i form af advokaten Henrik Stagetorn fra Stagetorn Wenzel Lund Poulsen og partner statsaut. revisor Mikkel Sthyr fra PwC, skal lede og gennemføre en uvildig undersøgelse, der skal afdække, hvorvidt de påståede beskyldninger om systematisk ulovlig overvågning af kendte og kongeliges kreditkortinformationer er blevet anvendt som arbejdsmetode på Se og Hør i perioden 2008 – 2012.

Se også: Anonym kilde i Se og Hør-skandale sendes hjem af Nordea

I pressemedelelsen meddeler Aller Media, at man tager skarpt afstand fra de metoder Se og Hør beskyldes for at have brugt og skriver:

'Den uvildige undersøgelse skal således afdække om en eventuel systematisk ulovlig overvågning har fundet sted, hvordan det i givet fald har været muligt, samt hvem der i givet fald har været ansvarlig og taget beslutning om at igangsætte og tillade, at overvågningen har fundet sted.

Se også: Qvortrup forlader TV 2

Resultatet af undersøgelsen vil, såfremt der foreligger beviser for, at der er foregået noget ulovligt på SE og HØR, betyde, at der igangsættes handlinger, så det sikres, at ulovlige og uregelmæssige metoder ikke kan forekomme igen.



Administrerende direktør Pål Thore Krosby har ikke yderligere kommentarer før resultatet af undersøgelsen foreligger. (Foto: Polfoto/Mik Eskestad).
Administrerende direktør Pål Thore Krosby har ikke yderligere kommentarer før resultatet af undersøgelsen foreligger. (Foto: Polfoto/Mik Eskestad).


Aller Media forventer, at undersøgelsens resultater foreligger inden for de kommende uger under forudsætning af, at der gives adgang til alle relevante informationer fra tredjemand. Indtil undersøgelsen er gennemført, er det ikke muligt at sige, hvilke yderligere konsekvenser undersøgelsens resultater eventuelt kan få.'

Se også: Løkke: Se og Hør-sag skal have konsekvenser for chefredaktører

- Vi har valgt at sætte os selv på sidelinjen og lade de eksterne eksperter få frie hænder til at foretage den uvildige undersøgelse, da vi udelukkende er interesseret i at få hele sandheden samt alle væsentlige oplysninger om hændelsesforløbet frem til belysning af, hvorvidt der er foregået ulovligheder på SE og HØR, forklarer administrerende direktør Pål Thore Krosby i pressemeddelelsen, hvor man også meddeler, at man ikke har yderligere kommentarer til sagen, før resultatet af undersøgelsen foreligger.