Tiltalte: Mascha Vang gjorde tilnærmelser over for Nicki Bille

Fodboldspillerens ven, der er tiltalt for at slå Mascha Vang og Kira Eggers, afgiver forklaring

Mascha Vang med kæresten Andreas Bo ved sin side på vej i retten fredag morgen. (Foto: Linda Johansen)
Mascha Vang med kæresten Andreas Bo ved sin side på vej i retten fredag morgen. (Foto: Linda Johansen)




Den 34-årige mand, der er tiltalt i sagen om vold mod Kira Eggers og Mascha Vang, nægter sig skyldig.

Han er netop nu ved at afgive forklaring i sagen.

- De blev ikke inviteret over til vores bord. De kendte nogle ved vores bord, siger den tiltalte, der har mødt Mascha et par gange før i byen.

Han forklarer i retten, at han og Nicki Bille var i et selskab på cirka otte personer, da Mascha Vang og Kira Eggers kom over.

- Der var en god stemning omkring vores bord. Men stemningen ændrede sig. Mascha blev mere og mere fuld. Man kunne mærke, at hun var mere end bare beruset, siger den 34-årige tiltalte.

- Mascha gjorde tilnærmelser over for Nicki Bille, der var irriterende over for den date, han var sammen med.

- Nicki bad mig, om jeg ikke kunne holde Mascha væk fra mig, siger den tiltalte.

OPDATERES LØBENDE........

Sagen kort
Det var egentlig tænkt som en hyggelig bytur oven på en god middag, men aftenen sluttede som bekendt alt andet end muntert for Kira Eggers og Mascha Vang, da de besøgte komiker og erhvervsmand Casper Christensens hippe Københavner-klub 'Sunday' natten til den 12. januar.

De to måtte nemlig forslåede forlade in-stedet efter mødet med den mand, der ifølge anklageskriftet først har plantet en knytnæve i Mascha Vangs smukke ansigt og derefter tildelt Kira Eggers to slag, da hun forsøgte at lægge sig imellem.

Stod op for Mascha
- Jeg er sådan én, der ikke tolererer uretfærdighed, og det jeg så foran mig, var urimeligt, og så reagerede jeg ved at stå op for Mascha, har Kira Eggers fortalt til Ekstra Bladet om episoden.

Forud for slagene var hun og Mascha Vang blevet inviteret hen til et eksklusivt bord på natklubben af Nicki Bille, og det var den 34-årige ven af fodboldspilleren, der pludselig gik amok.

- Der var intet den aften, der gav anledning til at slå to mennesker ned inden for et minut. Der skete intet den aften, der burde vække en provokation så stor, siger Kira Eggers, der mener, at videoovervågningen vil belyse sagen.

Hun nærer dog ikke nogen stor hævntørst mod sin overfaldsmand, der er tiltalt efter straffelovens §244, der kan give fængsel i op til tre år.

- Jeg har ikke nogen holdning til, hvordan udfaldet af retssagen bliver, for jeg har bearbejdet det.

- Når det kommer til sådanne ting, så må man tage ansvar for sine handlinger.

Se også: Kendis-tæsk: Mascha og Kira i retten i dag



Se også: TV: Så voldsomt var overfaldet på Mascha



Se også: Caspers humor-site sviner Mascha - igen i dag



Se også: Ansat på Caspers natklub hænger Mascha ud



Se også: Vidner om kendistæsk: Mascha slog først



Se også: Funny HaHa: Mascha stak selv næsen frem



Se også: Kendistæsk: Formodet voldsmand afhøres i dag



Se også: Casper Christensens site gør grin med forslået Mascha



Se også: Mascha og Kira hos politiet



Se også: Kira: Jeg tog hans slag mod mit ansigt som en mand



Se også: Mascha Vang: Jeg slog ikke først



Se også: Casper Christensen: Videoen viser, hvem der slår



Se også: Mascha Vang: Jeg har meget ondt



Se også: Mascha og Kiras voldsmand stak af



Se også: Mascha Vang og Kira Eggers slået ned i nat

1 af 5 Mascha gemte sig bag mørke briller i dagene efter episoden for at skjule sit forslåede ansigt. (Privatfoto)
2 af 5 Mascha Vang og Kira Eggers var på restaurant forud for besøget på 'Sunday'. (Privatfoto)
3 af 5 'Funny Ha Ha' lagde dette manipulerede billede ud. (Screendump)
4 af 5 Casper Christensen måtte undskylde til Mascha Vang, efter at folkene bag hans site 'Funny Ha Ha' lagde et manipuleret billede ud af en forslået Mascha Vang. (Privatfoto)
5 af 5 Mascha Vang med kæresten Andreas Bo ved sin side på vej i retten fredag morgen. (Foto: Linda Johansen)