Linse Kessler: Mopper på hospitalet

Den 75-årige Mopper - mor Ann - akut behandlet for voldsom allergisk reaktion

Linse Kessler ses her med sin mor Mopper ved Mikkels Kesslers søns barnedåb fornylig. Mopper har fornylig haft en alvorlig allergisk reaktion.(Foto: Khan Tariq Mikkel)
Linse Kessler ses her med sin mor Mopper ved Mikkels Kesslers søns barnedåb fornylig. Mopper har fornylig haft en alvorlig allergisk reaktion.(Foto: Khan Tariq Mikkel)

Sidste søndag var det godt, at Linse Kessler var helt oppe på dupperne. Mor-Ann fik nemlig en voldsom allergisk reaktion, og hendes tunge svulmede op, og gjorde det svært for hende at trække vejret, skriver astma-allergi.dk.

- Mopper er jo ikke sådan en, der beklager sig, hun er mere sådan en 'nå jaja-type, det går nok-type'. Men da hun ringede mig op og fortalte, at hun ikke længere kunne holde kløen ud mere, og at det bare blev værre og værre, og at hun ikke fik sovet, så ringede jeg altså til vagtlægen med det samme, fortæller Linse Kessler til astma-allergi.dk.

Det er først under en snak med vagtlægen, at det bliver klart for Linse og Mopper, at det er meget alvorligt.

Se også: Linse kom 10 minutter for sent til Kesslers søns barnedåb



Mopper og Linse på vej til barnedåb.(Foto: Mikkel Tariq Khan)
Mopper og Linse på vej til barnedåb.(Foto: Mikkel Tariq Khan)




Se også: Linses nye musikvideo: Synger for hundene

Springe køen over

- Vagtlægen spurgte Mopper, om hun kunne få tungen frem foran fortænderne, og da hun prøver, går det op for hende, at det kan hun faktisk ikke, fordi tungen er så hævet, siger Linse.

Lægen siger i telefonen, at de skal komme med det samme til Amager Hospital. De får lov til at springe køen over og se lægen med det samme.

- Om det var fordi vi er kendt fra 'Familien på Bryggen', eller fordi de var nervøse for min mors luftveje, det ved jeg ikke helt, siger Linse.

Lægen mente nu, det var ret alvorligt, for luftvejene kunne lukke til. Så Mopper fik binyrebarkhormon og antihistaminer - og besked på at overnatte hos Linse, så hun ikke skulle sove alene.

Kendte Linse og Geggo amok: Røg begge i detentionen

Lægen igen

Nu og her ved Linse og Mopper ikke, om det er hendes hund Pixie, en porter, parfume eller noget helt fjerde, der var skyld i hendes allergiske anfald.

- Mops skal til lægen i morgen, og så skal de i gang med at finde ud af, hvad hun er overfølsom over for, siger Linse.



Linse Kessler.(Foto: Anthon Unger)
Linse Kessler.(Foto: Anthon Unger)