Ministeren fyrede kanonen af

Desværre for Manu Sareen ikke op i luften, men direkte i skridtet med konfetti-kanon til Eurovision-finalen

Manu Sareen i Grand Prix-salen ved siden af den stående Jørgen de Mylius. (Foto: Jens Dresling)
Manu Sareen i Grand Prix-salen ved siden af den stående Jørgen de Mylius. (Foto: Jens Dresling)

Social- og ligestillingsminister Manu Sareen kan prise sig lykkelig for, at det ikke var en mere alvorlig kanon, publikum ved den internationale Grand Prix-forestilling på Refhaleøen i lørdags var udstyret med.

Det gik nemlig helt galt, da ministeren sad med sin konfetti-kanon, som han - og de øvrige gæster - havde fået besked på at fyre af på et bestemt tidspunkt i showet.

Se også: Basims uvilde fest: Snuppede en cola og gik i seng



Se også: Stolt Grand Prix-boss: Nu skal jeg hjem og kysse på min mand





Den øvrige sal udløste naturligvis indholdet af papirstykker op i luften.









Direkte i skridtet
Bare ikke Manu Sareen. Han havde fået vendt røret forkert, og resultatet var, at han fik skudt sig selv direkte i skridtet.

AVS!!!



Forpint ansigtsudtryk og hænderne beskyttende et vist sted. (Foto: Jens Dresling)
Forpint ansigtsudtryk og hænderne beskyttende et vist sted. (Foto: Jens Dresling)


Ministeren var så meget i smerte, at han haltede ud på toilettet midt under showet for at komme til hægterne igen.

Ekstra Bladets modediktator, Jim Lyngvild, sad ved siden af Manu Sareen til Eurovison-finalen, og han havde svært ved at holde masken, da han beskrev 'uheldet' på Facebook.

Øm i klokkeværket
'MEGA SJOV BONUS INFO! - Til eurovisionen sad jeg ved siden af dejlige Manu Sareen.. Alle havde fået udleveret konfetti-kanoner, der på et tidspunkt skulle fyres af. Et mageløs syn... dog var der hul i konfetti-regnen, da Manu havde valgt at vende den om, så confetti-klaskaden hamrede direkte ind i hans pik istedet. Jeg var ved at pisse i bukserne af grin, da han jamrende måtte haste bort'.

Manu Sareen er stadig øm i klokkeværket, men han oplyser dog, at han har været i stand til at arbejde efter den grumme oplevelse.