Kim Bildsøe: Tv-værters fine tøj er ikke skattepligtigt

DR-værterne beskattes ikke af deres designertøj, for det bruges ikke privat

Skærmtøjet bliver hængt i poser i skabe på DR, fortæller Kim Bildsøe Lassen. Foto: Agnete Schlichtkrull
Skærmtøjet bliver hængt i poser i skabe på DR, fortæller Kim Bildsøe Lassen. Foto: Agnete Schlichtkrull

I et skab på DR hænger Kim Bildsøe Lassens flotte jakkesæt, som han har på, når han er studievært på TV-Avisen. Og det samme er tilfældet for alle de øvrige studieværter.

Se også: Kim Bildsøe truet af Irans præsident

- Det tøj, vi får i DR-regi, er arbejdstøj og må kun bruges, når vi arbejder for DR. Derfor skifter vi tøj, når vi går hjem, og det har to grunde. Dels kan der ikke opstå mistanke om, at vi bruger tøjet privat, dels bliver tøjet vasket og vedligeholdt af kostumeafdelingen, så det altid er klart til brug, fortæller Kim Bildsøe.

Se også: Bildsøe Lassen køber penthouse

Hermed står brugen af de fine designerjakkesæt, der udleveres på DR i modsætning til det, der tilsyneladende har været gældende for Lars Løkke Rasmussen, mens han var statsminister.

Artiklen fortsætter under billedet

Værterne på DR er velklædte, men bruger kun de dyre sæt i DR-regi. Foto: Polfoto
Værterne på DR er velklædte, men bruger kun de dyre sæt i DR-regi. Foto: Polfoto


- Jeg har aldrig hørt, at der skulle være problemer med skattevæsnet i forbindelse med vores tøj, og det bliver naturligvis heller ikke påført vores lønsedler som indtægt, for det er ikke vores. Det ejes af DR og bliver på DR, tilføjer Kim Bildsøe.

Sædvanligvis har en vært tre sæt tøj at skifte med. Indkøbene beror på en forhandling mellem de enkelte vært og stylisterne, men brugen er ikke til forhandling.

Se også: Bildsøe og Dorph hopper i havnen for Afrika

Der er meget varmt i et tv-studie, så tøjet skal vaskes og renses i en uendelighed. Og er der f.eks. et valg vil selv de mest solide sæt tøj være slidt til atomer.