Mr News: Caspers ansatte er stupid

- Hvornår er man sej og rigtig nok til at komme ind på Sunday? spørger Jes Dorph-Petersen

Jes Dorph-Petersen angriber menneskesynet på Casper Christensens natklub. (Foto: John Lautrup/All Over)
Jes Dorph-Petersen angriber menneskesynet på Casper Christensens natklub. (Foto: John Lautrup/All Over)

Weekendens voldssag på Casper Christensens klub Sunday, hvor både Mascha Vang, Kira Eggers og Nicki Bille var involveret, bliver ved med at skabe debat.

Se også: Realitystjerner sure på Casper Christensen

I går var det nuværende og tidligere realitydeltagere, der harcelerede over, at en af natklubbens 'pickere' åbenlyst fortalte, at realitydeltagere er uønskede på komikerens celebre natklub.

'Vi ønsker ikke realityfolk på klubben, og hvis jeg lukker nogen ind fra de programmer på klubben er det en fejl fra min side', skrev Sundays 'picker' på sin Facebook-side. Det er ham, der i køen udenfor udpeger de personer, der får adgang til den klubben.

Se også: Ansat på Caspers natklub hænger Mascha ud

Det fik i aftes, Mr News, Jes Dorph-Petersen til på sin Facebook-side at stille spørgsmål til, om det er i orden at selektere sit klientel ud fra, om de har deltaget i et bestemt tv-program.

Diskrimination er ikke i orden
'Vi diskuterer ofte problemet, når unge med en udenlandsk baggrund nægtes adgang til diskoteker og værtshuse. Diskrimination er nemlig ikke i orden, vel?

Men er det så mere ok, at en repræsentant for en populær natklub helt åbent fortæller, at på Sunday lukker man ikke folk ind, der har været eller er med i en bestemt type tv-programmer? Altså, at man på Sunday vurderer klientellet efter selvfabrikerede karrierekriterier?

Det er efter mine begreber en stupid, højrøvet og usædvanlig selvfed udtalelse fra den såkaldte 'picker'. Og det kunne være spændende at høre, om klubbens ejer Casper Christensen er enig. Om hvilke adgangsregler, han har vedtaget for Sunday. Hvornår er man sej og rigtig nok til at komme ind? Hvornår er man out og for dum? Og hvor begavet er det menneskesyn? spørger Jes Dorph Petersen.

Se også: Casper Christensen: Mascha-joke er ikke spor sjov

Tv-værtens opdatering har givet god grund til debat, og en masse har været inde at kommentere. Heriblandt erhvervskvinden Anna Thygesen, der selv har været på Sunday, men ikke ønsker at komme tilbage.

'Det er motoren i mange lukkede klubber: denne klub er kun fed, hvis nogen ikke kan komme ind, for så synes dem, der rent faktisk kan det, bedre om den. Men så bliver de nødt til at lukke nogen af dem, de ikke vil have ind, ind engang i mellem for at minde gæsterne om hvor fedt der er'…….., skriver hun.

1 af 3 Amalie Szigethy blev forleden smidt ud af Sunday, efter at pickeren ved en fejl havde ladet hende komme indenfor. - Jeg har kun en ting at sige til det, og det er, at jeg synes, de bør få styr på deres ting, for de har en politik om ikke at lukke realitydeltagere ind, men så må de få styr på deres vagter, for det er meget ydmygende at først blive lukket ind og så smidt ud, siger hun til HER&NU. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 3 Casper Christensens natklub, Sunday i Lille Kongensgade i København, har en politik om ikke at lukke realitydeltagere ind. (Foto: Jesper Mortensen)
3 af 3 Jes Dorph-Petersen angriber menneskesynet på Casper Christensens natklub. (Foto: John Lautrup/All Over)