Suzanne Bjerrehuus smidt af Facebook

Den kendte debattør delte et billede for at støtte sagen mod omskæringer, men det brød det sociale medie sig ikke om

Suzanne Bjerrehuus er rasende over at være blevet blokeret på Facebook. (Foto: Jesper Mortensen)
Suzanne Bjerrehuus er rasende over at være blevet blokeret på Facebook. (Foto: Jesper Mortensen)

Suzanne Bjerrehuus elsker at debattere. Men Facebook er åbenbart ikke så glade for hendes debatter.

I hvert fald skrev de til hende lørdag aften, at hun var blevet blokeret fra det sociale medie i 24 timer. I går aftes blev hendes Facebook-side så åbnet igen - dog med den undtagelse, at hun stadig ikke selv har adgang til den.

- Jeg kan ikke engang gå ind på min egen side og skrive en kommentar. Det er jo helt vildt, raser den 65-årige debattør og forfatter.

Se også: Suzanne Bjerrehuus: Dronningen skal slappe lidt af

Hele miseren begyndte, da hun postede et billede af en lille pige, der er ved at blive omskåret - uden at man dog kan se kønsorganerne.

I dagens udgave af Ekstra Bladet er det samme billede trykt i forbindelse med Suzanne Bjerrehuus' klumme, hvor hun i denne uge tordner mod omskæring af både piger og drenge.



Suzanne Bjerrehuus blev udelukket fra Facebook, da hun i weekenden delte dette billede. (Foto: Grab fra Facebook)
Suzanne Bjerrehuus blev udelukket fra Facebook, da hun i weekenden delte dette billede. (Foto: Grab fra Facebook)




Se også: Suzanne: Tvang Asger til at stemme på Allan


I samme forbindelse lagde hun billedet på Facebook - et billede, der allerede var delt adskillige gange på Facebook. Men Suzanne Bjerrehuus blev anmeldt for at have delt upassende indhold, og Facebook lukkede ned for hendes side. Nu kan andre så igen skrive på hendes side - men stadig ikke hende selv.

- Det meste af weekenden har jeg jo været forsvundet fra Facebook-jordens overflade. Ikke noget med at de skriver, at jeg er blevet blokeret på min side eller lader folk vide, hvad der sker. Jeg har bare været fuldstændig fjernet, som om jeg aldrig havde eksisteret i deres univers, siger hun og fortæller, at flere af hendes Facebook-venner, da de ikke kunne komme ind på hendes side, har skrevet til hende på hendes private email for at høre, om hun skulle være blevet sur og have blokeret dem.

- Men hvad med alle dem, der ikke har min mail? De aner jo ikke, at Facebook har blokeret mig - og at det ikke er mig, der har blokeret dem. Det er en forfærdelig og faktisk ret uhyggelig fornemmelse sådan bare at blive fjernet, siger hun.

Se også: Suzanne Bjerrehuus: Jeg gav medlidenhedssex til en mand




Denne besked mødte Suzanne Bjerrehuus, da hun tidligere i dag prøvede at lave en kommentar på sin egen Facebook-side. (Privatfoto)
Denne besked mødte Suzanne Bjerrehuus, da hun tidligere i dag prøvede at lave en kommentar på sin egen Facebook-side. (Privatfoto)


Samtidig mener hun, at Facebook har reageret helt forkert, da de blokerede hende.

- Kampen mod omskæring er en hjertesag for mig, så jeg prøvede som i så mange andre tilfælde at skabe en debat på min Facebook-side. Men når de så fjerner mig, fjerner de også debatten, og dermed kommer Facebook jo til at støtte omskæring af de her små uskyldige børn, forklarer hun.

Se også: Bjerrehuus: 'Thorning bliver populær med bredere hofter'

Hun har intet imod, at der bliver holdt øje med, hvilket indhold der bliver delt på Facebook, sådan at siden ikke bliver et forum for pornobilleder og sexkontakt, men hun kan slet ikke forstå, hvordan hun kan blive blokeret for at forsøge at støtte en god sag.

- Nogle af reglerne er meget fornuftige, men når det handler om en saglig debat om omskæring, så går det langt over mine grænser, at jeg bliver blokeret, siger hun og tilføjer:

- Det er virkelig usselt, at de ikke kan være med til at tage et socialt ansvar. Jeg forsøger, at støtte en god sag og så lukker de ned for det. Det er helt uacceptabelt!

Se også: Bjerrehus: Jeg har ramt en stor bekymring hos danskerne

Suzanne Bjerrehuus mener, at Facebook har for meget magt over, hvad deres brugere kan og må.

- Det er jo ren DDR! Det er et Big Brother-samfund, det er overvågning og patronisering. De prøver at rette mig ind til kun at dele billeder af små hundehvalpe. Når sådan noget her sker, bliver jeg så glad for den trykte presse, der ikke lader sig undertrykke på den her måde. Det viser, hvor vigtigt det er, at vi ikke bare forfalder til kun at være på de sociale medier, slår hun fast.

Læs hendes klumme her:

- Jeg er glad for, at vi straffer forældre hårdt, der vover at gøre dette. Foto: Facebook Meninger Bjerrehuus: Omskæring er ikke for børn

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere