Fetterlein slipper for retssag

Der er indgået forlig i Frederik Fetterleins stridighed med forlaget Peoples Press

Frederik Fetterlein kan formentlig strege endnu en gældspost af listen, efter at han har indgået forlig med Art People. (Arkivfoto: All Over Press/Thomas Laursen)
Frederik Fetterlein kan formentlig strege endnu en gældspost af listen, efter at han har indgået forlig med Art People. (Arkivfoto: All Over Press/Thomas Laursen)

Frederik Fetterlein slipper for at blive slæbt i retten.

Forlaget People's Press, som er en del af Art People, havde ellers stævnet den falliterklærede playboy for 30.000 kroner, fordi han ikke havde tilbagebetalt et forskud på en bog, som aldrig blev til noget.

Læs også:

Se også: Fetterlein stævnet af forlag for 30.000 kroner

Men retssagen blev med kort varsel afblæst, fordi parterne har indgået et forlig. Det fortæller Frederik Fetterlein, der lige er vendt tilbage fra et ophold i London.

- Jeg tror, at min advokat har lavet en aftale med dem, men jeg aner det faktisk ikke. Min advokat sagde bare, at jeg ikke skulle møde op og at der var lavet en aftale, siger Frederik Fetterlein og tilføjer.

- Jeg er ikke så god til den sag, men jeg har en fantastisk advokat, som tager sig af alt det der. Og det er da rart, at der kommer mere og mere styr på tingene.

Læs også:

Se også: Fetterlein er fallent på 1. klasse

Fetterlein henviser til sin advokat, Michael Schultz, for yderligere information om aftalen med Art People.

- Der er indgået et forlig mellem parterne, der er omfattet af tavshedspligt, så jeg må ikke fortælle dig mere, lyder det korte svar fra advokaten, der ikke har yderligere kommentarer til, hvad der har fået parterne til at mødes.

Læs også:

Se også: Jeg er gældfri om 22 år

Mest læste i flash!
Hent flere