Axel Strøbye-villa solgt for 10 mio.

Millionhandel: Arvingerne har fået en god sum penge for Olsen Banden-legendens pragtvilla

I alt blev Axel Strøbyes villa sat ned med tre millioner kroner. (Polfoto: Lars Krabbe)
I alt blev Axel Strøbyes villa sat ned med tre millioner kroner. (Polfoto: Lars Krabbe)

Skuespilleren Axel Strøbye og hans kone Hanne Borchsenius, der døde i henholdsvis 2005 og 2012, levede og boede efter fortjeneste i et af Danmarks dyreste områder.

Parrets hjem blev efter Hanne Borchsenius' død sat til salg i juli 2012, og nu har arvingerne med hjælp fra liebhavermægleren Ivan Eltoft Nielsen fået solgt den 307 kvadratmeter store luksusvilla på Wernersvej i Charlottenlund. Det skriver Boliga Kendte.

Forhandlede to mio. ned
Udbudsprisen lød oprindeligt på 13 mio. kr., men efter tre måneder på markedet blev der filet en million kroner af prisen, og da huset blev solgt i slutningen af januar, var det lykkedes køberen at forhandle yderligere to millioner kroner af prisen.

Altså en slutpris på 10 mio. kr..

Boligens nye ejer kan nu nyde en villa opført i herskabelig klassicistisk stil på en 1.374 kvadratmeter stor grund, hvor der blandt andet er terrasseanlæg og en swimmingpool. Kælderen er på 178 kvadratmeter.

Kendt fra Olsen Banden
Axel Strøbye blev i 1978 gift med Hanne Borchsenius, men allerede året forinden havde de sørget for at købe det hus, der i de næste 28 år udgjorde deres fælles hjem.

Strøbye blev især kendt for sine roller som kriminalassistent Jensen i Olsen Banden-filmene og sagføreren Viggo Skjold Hansen i tv-serien 'Matador', men var også aktiv i en lang række skuespil, revyer og cabareter.

Læs også:

Se også: Så mange Matador-stjerner har vi mistet

Hanne Borchsenius var med over 25 danske film, blandt andet 'Far til Fire med fuld musik', hvor hun spillede Søs, og som journalisten Monalisa Jacobsen i 'Støv'-filmene.

Axel Strøbye døde i juli 2005, og Hanne Borchsenius døde i marts 2012.

Læs også:

Se også: Konen hjernevaskede Axel Strøbye

Se den tidligere annonce for parrets luksushjem her.

Mest læste i flash!
Hent flere