Tommy Kenter: Derfor kneppede jeg ikke Bodil-kagen igen

For ti år siden skabte Tommy Kenter skandale under Bodil-festen i 2003, da han kastede sig op på Bodil-kagen og lavede bolle-bevægelser - igår aftes nøjedes han med at stikke en finger i kagen

I 2003 lavede Tommy Kenter årets største skandale, da han midt under Bodil-festen hoppede op på Bodil-kagen og smadrede den totalt med samlejebevægelser. Igår nøjedes han dog med at stikke en finger i kagen.(Foto: (Foto: Lone Brandis)
I 2003 lavede Tommy Kenter årets største skandale, da han midt under Bodil-festen hoppede op på Bodil-kagen og smadrede den totalt med samlejebevægelser. Igår nøjedes han dog med at stikke en finger i kagen.(Foto: (Foto: Lone Brandis)

- Hvis der er nogen, der skal have et stykke af Bodil-kagen, så skal de skynde sig. Jeg går nemlig ud til kagen nu, sagde Tommy Kenter som det sidste i sin takketale for sin birolle Bodil-pris med et frækt glimt i øjet til publikum i Bremen. Tommy Kenter truede således med at lave en gentagelse af sit skandale-stunt under Bodil-festen i 2003, hvor han hoppede op på Bodil-kagen og lavede bolle-bevægelser. Kagen blev totalt smadret, og selvfølgelig havnede Tommy Kenter på forsiden af Ekstra Bladet.

Mit livs bedste knald
Dengang forklarede Tommy Kenter sin voldtægt af Bodil-kagen med følgende ord:

- Lige pludselig syntes jeg, at der blev for megen seriøsitet omkring kagen, og så stod ham der Ole Christian Madsen og Stine Stengade og bukkede og skrabede og så ud som om, de mente det hele alvorligt, da de skar kagen ud. Det kunne sgu ikke være rigtigt. Så jeg ville sætte lidt liv i kludene, forklarede Tommy Kenter, der var fuldstændigt smurt ind i marcipankage omkring underlivet.

Og Kenter tilføjede med et saligt glimt i øjet:

- Det er det bedste knald, jeg nogensinde har fået. Men jeg kan sige, at jeg ikke nåede at gennemtænke, hvordan folk ville reagere på mit lille stunt, forklarede Tommy Kenter dengang.

Igår aftes havde Tommy Kenter dog ikke lyst til at kaste sig ud i et samleje med Bodil-kagen. Og han forklarede Ekstra Bladet hvorfor

- Bodil-kagen i 2003 var udført som en smuk kvinde. I år er kagen jo udført som en kedelig firkant. Og jeg har altså ikke lyst til at bolle med en firkant.

- Så i år nøjedes jeg bare med at stikke fingeren ned i den, forklarer Tommy Kenter, der også bagefter lige suttede lidt på fingeren.

- Det handlede også lidt om, at jeg i år gerne ville opføre mig ordentligt. Jeg stod jo og skar i kagen sammen med den unge smukke Bodil-pris-vinder Sara Hjort.

Tommy Kenter er dog sikker på, at hans Bodil-stunt tilbage i 2003 aldrig nogensinde vil blive glemt.

- Jeg bliver aldrig glemt for mit stunt med Bodil-kagen. Når jeg engang er død vil man fortsat huske mig og Bodil-kagen i mange, mange år frem i tiden.

Læs også:

Se også: Årets Bodil-vinder lider af penis-misundelse

Læs også:

Se også: Fabricius-Bjerre: Troede jeg fik Bodil-pris for Klovn

Læs også:

Se også: 'Kapringen' fik Bodil

Kenters tredje Bodil-pris
Du har netop fået en Bodil for din birolle i Bille Augusts film 'Marie Krøyer', og det er den tredje Bodil-pris i dit liv. Hvordan føles det?

- Det er da skønt at få sin tredje Bodil. Nu er jeg jo helt oppe i samme liga som Nikolaj Lie Kaas. Man kan næsten ikke nå højere.

- Og jeg er glad for, at jeg har fået min nye Bodil for min rolle i Bille Augusts film 'Marie Krøyer'.

Mange anmeldere mente jo, at du nærmest overstrålede hovedrolleskuespillere med din præstation i filmen. Hvordan har du det med den beskrivelse?

- Det har jeg lidt svært ved at kommentere. Det var jo noget, som blandt andre forfatteren Klaus Rifbjerg skrev i sin anmeldelse i filmmagasinet Ekko.

Læs Bodil-komiteens begrundelse:

Bedste mandlige birolle: Tommy Kenter i 'Marie Krøyer'

Tommy Kenter er en overraskelsernes mand. Han er komikeren, der pludselig viser sig at være tragiker og vice versa. Men uanset om det er sjov og ballade eller ramme alvor har hans øjne denne helt særlige evne til at se ud som om de er ved at briste. I rollen som sagfører Lachman demonstrerer Tommy Kenter endnu engang sit niveau som knivskarp birolleskuespiller. Lachman er maleren P.S. Krøyers trofaste mæcen og Marie Krøyers tålmodige beundrer. En magtfuld mand, der bag sin langmodighed og næsten hundeagtige hengivenhed rummer et besidderisk temperament, som det viser sig kan veksles til følelsesmæssig brutalitet. Det er en fornemt spillet birolle, som man må sige ligger et pænt stykke fra den Fru. Christoff, der mere end noget andet gjorde Tommy Kenter til folkeeje. Vi har to gange tidligere givet Tommy Kenter en Bodil. I 1991 fik han en for hovedrollen i ’Lad isbjørnene danse’ og i 2002 for en birolle i ’Fukssvansen’. Det har vi ikke haft grund til at fortryde. Altså lige bortset fra det unævnelige han gjorde ved Bodilkagen dengang for ti år siden. Men tiden læger al glasur og nu er vi mere end parate til at satse hele Bodils bagerbutik på Tommy Kenter igen.

1 af 7 Tommy Kenter: Dengang jeg kneppede Bodil-kagen i 2003 var den udformet som en skøn kvinde. I år var det jo bare en firkant, og jeg har sgu ikke lyst til at kneppe en firkant. Tommy Kenter ses her sammen med den unge Bodil-vinder Sara Hjort.(Foto: Tariq Mikkel Khan)
2 af 7 Tommy Kenter nøjedes i år med at stikke en finger i Bodil-kagen.(Foto: Tariq Mikkel Khan)
3 af 7 Og bagefter suttede Tommy Kenter selvfølgelig lige lidt på fingeren.(Foto: Tariq Mikkel Khan)
4 af 7 Kenter skærer kagen Bodil-kagen for.(Tariq Mikkel Khan)
5 af 7 Tommy Kenter fik en fortjent Bodil-pris for sin fantastiske birolle i Bille Augusts film 'Marie Krøyer'.(Foto: Tariq Mikkel Khan)
6 af 7 Tommy Kenter og Fabricius Bjerre holder et lille intimt 'Bodil-møde'.(Foto: Tariq Mikkel Khan)
7 af 7 I 2003 lavede Tommy Kenter årets største skandale, da han midt under Bodil-festen hoppede op på Bodil-kagen og smadrede den totalt med samlejebevægelser. Igår nøjedes han dog med at stikke en finger i kagen.(Foto: (Foto: Lone Brandis)