Trine Dyrholm i praktik som journalist

De kendte vrimlede til galla-premieren på Annette K. Olensens nye film 'Skytten', hvor Trine Dyrholm springer ud som en top journalist

Trine Dyrholm i en smuk sort kjole. I filmen 'Skytten' springer hun ud som journalisten Mia Moesgaard.(Foto: Mogens Flindt)
Trine Dyrholm i en smuk sort kjole. I filmen 'Skytten' springer hun ud som journalisten Mia Moesgaard.(Foto: Mogens Flindt)

Trine Dyrholm er efterhånden ved at være en garvet journalist. Hun har nemlig spillet journalist i flere film, heriblandt ? Og idag springer hun også ud i de danske biografer som journalisten Mia Moesgaard i Annette K. Olesens film 'Skytten'.

Læs også:

Film - 8. feb. 2013 - kl. 15:44 Se Kim Bodnia skyde olie-direktør

- Det er skønt at spille journalist igen. Jeg er begyndt at holde meget af faget, siger Trine Dyrholm til ekstrabladet.dk, da vi møder hende til galla-forestillingen på 'Skytten' i Imperial Biografen i København.

Så du har forståelse for alle mine dumme spørgsmål?

- Jeg forstår dem så godt. Bedre end du aner, siger Dyrholm og tilføjer:

- Jeg synes, at det er rigtig sjovt og udfordrende. Og i forbindelse med den her film fik jeg lov til at følge journalisten Mette Østergaard fra Politiken i en uge. Jeg fik et indblik i den journalistiske verden, som jeg benyttede mig meget af i min rolle, forklarer Trine Dyrholm.

I filmen er der jo en mand, der griber til ekstrem vold på grund af, at Danmark vil udvinde olie på Grønland. Hvad skal der egentlig til for, at du selv griber til vold?

- Der skal virkelig meget til. Jeg er meget lidt voldelig. I filmen er min karakter demokratiets vagthund. Jeg ønsker dialog. Det er en del af mit job. Men min karakter går måske også lidt for langt i sin første tv-debat, der på en måde sætter 'Skyttens' tanker igang, forklarer Trine Dyrholm.

'Skytten' er et thriller-drama, hvor København holdes i et panisk jerngreb af en begavet, determineret snigskytte. Den nye danske regering har, stik imod sine valgløfter, annonceret olieboringer i Grønland, men da journalisten Mia Moesgaard forudsiger en voldsom offentlig reaktion på det miljømæssige forræderi, tager en enlig mand sagen i sin egen hånd… Hun skriver - han skyder! Demokratiets mareridt er en uhyggelig realitet - og nu er en målrettet snigskytte løs i Københavns gader...

Læs også: Se også: Kim Bodnia har tabt 43 kilo og rider på en bølge af succes Kim Bodnia har tabt 43 kilo og rider på en bølge af succes

Klar til Robert
I aften skal Trine Dyrholm også til den store Robert Fest, hvor hun er nomineret til hele to priser. For sin hovedrolle som den kræftramte damefrisør i Susanne Biers film 'Den skaldede frisør' og for sin birolle som den aldrende dronning i Nikolaj Arcels Oscar-nominerede film 'En kongelig affære'.

- Jeg er nomineret for to store roller, der er meget forskellige. Og jeg er super glad for, at jeg er nomineret til en Robert Pris for begge roller, siger Trine Dyrholm til ekstrabladet.dk.

1 af 9 Holdet bag 'Skytten: Carsten Bjørnlund, Trine Dyrholm, filinstruktøren Annette K. Olesen, Kim Bodnia, Nikolaj Lie Kaas, Søren Malling og Henning Valin.(Foto: Mogens Flindt)
2 af 9 Martin Brygmann og Lisa Lents.(Foto: Mogens Flindt)
3 af 9 Birgitte Hjort Sørensen kendt som journalist og spindoktor i 'Borgen'.(Foto: Mogens Flindt)
4 af 9 Morten Messerschmidt og Dot Wesman(Foto: Mogens Flindt)
5 af 9 Venstre-folk i biffen: Kristian Jensen og Inger Støjberg.(Mogens Flindt)
6 af 9 David Owe poserer her med sin mor(Foto: Mogens Flindt)
7 af 9 TV-værten Lisbeth Østergaard.(Foto: Mogens Flindt)
8 af 9 Filminstruktøren Anette K. Olesen.(Foto: Mogens Flindt)
9 af 9 Trine Dyrholm i en smuk sort kjole. I filmen 'Skytten' springer hun ud som journalisten Mia Moesgaard.(Foto: Mogens Flindt)
Mest læste i flash!
Hent flere