Endnu et 'A'-navn til Bille Augusts nyfødte datter

Der er tema-navngivning hos Bille August og fru Sara-Marie Maltha. Også nummer otte i rækken får et navn, der starter med 'A'

Bille August og Sara-Marie Maltha. (Foto: Peter Hauerbach)
Bille August og Sara-Marie Maltha. (Foto: Peter Hauerbach)

Filminstruktøren Bille August og skuespillerfruen Sara-Marie Maltha fik den 10. januar en pige på Hvidovre Hospital.

Barnet er Bille Augusts ottende, og som ved seks af de syv andre Bille-børn stoppede kendis-parret ved det første bogstav i navnebogen. Og denne gang blev det endda til et dobbelt 'A'.

For lillepigen skal hedde Aya Anemone. Det skriver Billed-Bladet i dag.

Det er parrets tredje barn sammen. De har også Amaryllis på ni år og Albert på syv år.

Og derudover har Bille August fra tre andre forhold Anders, Adam, Asta og Alba, og så er der den ældste datter, som er den eneste, der falder uden for a-navnene, Melina på 43 år.

- Aya Anemone bliver så også vores sidste, tror jeg, siger Bille August til Billed-Bladet, der mødte instruktøren under Berlinalen.

Mest læste i flash!
Hent flere