Peter Steen - en nervøs hingst og smuk af helvede til

Den prisbelønnede skuespiller bisættes fra Svaneke Kirke på lørdag

Peter Steen modtog både en Robert og en Bodil for 'Arven' i 2004. Foto: Martin Lehmann.
Peter Steen modtog både en Robert og en Bodil for 'Arven' i 2004. Foto: Martin Lehmann.

’Man kan aldrig gøre mere end sit bedste’. Det var Peter Steens motto, og sådan levede han i alle 77 år ifølge både venner, børn og kolleger. Men afslutningen blev hård, for Alzheimers er en møgsygdom, der, som sønnen Rasmus siger, ’kun går én vej’.

Læs også:

Se også: Prisvindende Arven-skuespiller død

Læs også:

Se også: Ghita Nørby: Peter Steen var en fantastisk ven



Vi har kendt hinanden altid. Han var en god ven, siger Ghita Nørby. Foto: Henning Hjorth.
Vi har kendt hinanden altid. Han var en god ven, siger Ghita Nørby. Foto: Henning Hjorth.


- Min far fik rigtig mange skønne år (32 år, red.) sammen med Karen. Han kaldte hende sit livs mirakel, og deres ægteskab var et af dem, andre kun kan håbe på.

De mange damer
Sandt at sige havde Peter Steen også øvet sig gevaldigt, før han traf forfatteren Karen Nørregaard. Hun blev hans hustru nummer fire. Og hertil kommer, griner sønnen, alle dem, han ikke giftede sig med samt alle dem, min bror og jeg ikke nåede at møde.

Ifølge Rasmus var hans far et særligt menneske. Musisk. Temperamentsfuld. Hårdtarbejdende. Givende.

- Han fortalte engang, at en ven havde kaldt ham for en nervøs hingst, og vi blev enige om, at den beskrivelse nok ikke var helt gal. Men Karen kunne som den eneste pille den sitrende nervøsitet af ham.

Men travlt havde han altid. Ifølge Rasmus var det helt vildt i ’70’erne.

- Jeg var ikke engang et år, da min mor (Kim Naver) blev skilt fra min far. Så min bror og jeg kom på weekend. Og jeg erindrer en weekend, hvor vi kom på visit - det var vist, mens han var gift med Lisbet Lundquist - hvor han sov hele weekenden, griner Rasmus.

Råt for usødet
Peter Steen var ifølge sønnen en herre, der stillede høje krav til både sig selv og sine omgivelser. Han gad ikke det med at springe over, hvor gærdet var lavest. Og han var en herre, der sagde sin mening – råt for usødet.

- De seneste år har været hårde for min far, men Karen har været enestående - hele vejen. Hun er den af hans kvinder, der har betydet mest for ham, for hun havde, som han selv sagde, bornholmsk muld til langt op ad benene, og det var han lykkelig for. Hun var ikke sådan at vælte omkuld, fastslår han.

Har betydet meget
Lisbet Lundquist var Peter Steens kone nummer to (1970-75), og hun var efter eget udsagn ’meget ung’, da de var sammen.



Lisbet Lundquist var Peter Steens kone nr. to. Her ses hun med sin ægtemand nr. 3, Søren Østergaard. P. Grosen
Lisbet Lundquist var Peter Steens kone nr. to. Her ses hun med sin ægtemand nr. 3, Søren Østergaard. P. Grosen


- Peter var et komplekst menneske. Temperamentsfuld, neurotisk og smuk ad helvede til. Han var en kunstner på mange felter, og han har betydet rigtig meget for mig fagligt, men især personligt. Jeg lærte rigtig meget af ham, siger hun.

Parret havde nogle skønne år sammen, hvor Peter Steens sønner kom hos dem.

- Det var dejligt. Og det var også rart, at vi kunne have et godt forhold, efter vi blev skilt. Jeg har da i hvert fald været på en forrygende turné med ham efterfølgende, og her havde vi det rigtig sjovt, fastslår hun.

Peter var flot - jeg var fræk
- Vi mødte hinanden allerførste gang, da vi skulle indrulleres i hæren. Peter var 18 år, og jeg var 19, og jeg kan forsikre, at selv om vi ikke lå på stue sammen, så havde vi mange sjove timer, griner Preben Harris.

De to unge herrer kunne godt lide fest i gaden samt ’en lille en’ - eller en stor, som Harris siger. Og så havde de et godt øje til damer.

- Vi var som de andre ungkarle, der gik på jagt. Og Peter var nok den flotteste, men jeg var den frækkeste.

Preben Harris kom hurtigt ud af ’trøjen’ på grund af en skade. Dermed kom han tidligere til teatret end Peter Steen.



Preben Harris og Peter Steen mødtes første gang som soldater. Foto: Torben Stroyer
Preben Harris og Peter Steen mødtes første gang som soldater. Foto: Torben Stroyer


Artige sandheder
- Også på teatret blev vi gode kammerater, og vi har sagt mange ’artige sandheder’ til hinanden, for sådan var Peter også. Der blev ikke stukket noget under stolen. Men i min optik er det kun dejligt med sådan en ven.

Ifølge Harris var Peter Steen en meget blufærdig mand. Det viste sig bl.a., da han skulle spille et svensk stykke, som handlede om fodbold, og hvor en del af handlingen foregik i et omklædningsrum.

- Drengene skulle af med tøjet og i bad, men det var Peter sgu ikke glad for. ’Det kan jeg altså ikke’, sagde han.

- Men han gjorde det, for han skulle. Han havde røde pletter af angst, men han overvandt dem. Sådan var Peter også, siger Preben Harris.

Den smukkeste sortie
- Peter og jeg mødtes i 1960 på Det Kgl. Teaters Elevskole. Selv om vi var forskellige og ofte uenige rent fagligt, blev vi livet igennem gode kolleger, der trods modsætninger respekterede hinanden, fortæller Morten Grunwald.



Morten Grunwald spillede bl.a. meget andet sammen med Peter Steen i flere 'Olsen Banden'-film. Foto: Kristian Linnemann
Morten Grunwald spillede bl.a. meget andet sammen med Peter Steen i flere 'Olsen Banden'-film. Foto: Kristian Linnemann


- Vi var sammen flere gange på film: først i ’Olsen Banden i Jylland’, hvor Peter lavede en helt ustyrlig og uforglemmelig parodi på en befalingsmand i det danske forsvar. I en noget anden boldgade: den poetiske Klampenborg-film ’I den grønne skov’, hvor vi var to dybt forskellige ’drenge’, som trods modsætninger var ægte ’kompisar’. Lige her kunne vi trække på vort eget forhold.

Taknemmelig
- En af Peters sidste præstationer blev - efter min mening - også en af hans fineste: den døende H.C. Andersen i en film, jeg støttede som filmkonsulent, Rumle Hammerichs ’Unge Andersen’ - en smukkere sortie kunne skuespilleren Peter Steen ikke få. Det er med taknemmelighed og stor glæde, at jeg tænker på de gange, vore veje krydsedes igennem et langt arbejdsliv, fastslår Grunwald.

Mest læste i flash!
Hent flere