Ghita Nørby: Peter Steen var en fantastisk ven

Sidst spillede de sammen i 'Arven', som Peter Steen fik Robert og Bodil for

Peter Steen fik en Bodil for bedste mandlige birolle i 'Arven' i 2004. Foto: Martin Lehmann.
Peter Steen fik en Bodil for bedste mandlige birolle i 'Arven' i 2004. Foto: Martin Lehmann.

- Jeg har besøgt ham meget - også på Bornholm, men Peter havde det ikke godt til sidst. Så selv om vi må sørge, må vi også give slip.

Læs også:

Se også: Prisvindende Arven-skuespiller død

Ghita Nørby har kendt Peter Steen, siden de var unge, og de to jævnaldrende skuespillere har været sammen i så meget, så Ghita Nørby overhovedet ikke har talt på det.

- Det er helt umuligt for mig at huske, hvornår vi spillede sammen første gang. Det er meget længe siden - i 60'erne da vi var purunge. Men jeg ved, hvornår vi spillede sammen sidst, og det var i 'Arven', hvor Peter var helt fantastisk, siger hun.

Det var i 2004, og Peter Steen fik både en Robert og en Bodil for sin præstation.

Læs også: Se også: Arven over dem alle Arven over dem alle

Derudover fik han igennem sit professionelle liv et utal af hædersbevisninger. Deriblandt Clara Pontoppidans, Poul Reumerts og Johanne Louise Heibergs legater.

- Peter var en fantastisk ven. Sjov, begavet og et fint menneske. Han fik et vidunderligt liv og havde en vidunderlig kone. Jeg har besøgt dem med jævne mellemrum, for jeg har holdt meget af begge. Hans død har fyldt mig både med sorg og mange gode tanker - for der er meget godt at tænke på og mindes i forbindelse med Peter, siger Ghita Nørby.

Læs også: Se også: 'Arven' blev årets film 'Arven' blev årets film

Blandt andet erindrer hun dengang i '70'erne, da de spillede Panduro sammen.

- Livet går, og så kommer døden. Sådan er det. Og jeg vil huske Peter, som det fantastiske menneske han var, fastslår hun.

Mest læste i flash!
Hent flere