Prisvindende Arven-skuespiller død

Den alzheimer's-ramte Peter Steen åndede stille ud

Skuespilleren Peter Steen er død. Et af højdepunkterne i hans lange karriere var i 2004, hvor han modtog en Bodil-pris for 'Bedste Mandlige Birolle' i filmen Arven. (Foto: Martin Lehmann)
Skuespilleren Peter Steen er død. Et af højdepunkterne i hans lange karriere var i 2004, hvor han modtog en Bodil-pris for 'Bedste Mandlige Birolle' i filmen Arven. (Foto: Martin Lehmann)

Danmark er blevet en stor skuespiller fattigere, efter den prisvindende skuespiller Peter Steen døde torsdag aften. Han fik en stille død.

- Han åndede bare ud. Han havde alzheimer's, så det var en længere proces, siger hans søn, Rasmus Steen, til ekstrabladet.dk.

Peter Steen er kendt fra roller i 'Olsen-Banden', 'Taxa' og 'Arven'. Den sidste vandt han en Bodil og en Robert for som bedste mandlige birolle i 2004.

Peter Steen har boet på Bornholm med sin kone de sidste mange år. Sønnen, der bor i København, var derfor ikke ved sin fars side, da han døde.

- Men han var ikke alene, siger Rasmus Steen, der her i weekenden har været ovre for at sige farvel til faren, der blev 77 år.

Et musikalsk vidunder
Han husker sin far som en mand med store krav.

- Han var temperamentsfuld og meget givende. Han stillede krav til samtalen, siger sønnen og tilføjer, at faren var et musikalsk vidunder.

- Jeg tror, at hans største passion var musik. Han var et vidunderbarn på klaver. Han havde nærmest absolut gehør, siger Rasmus Steen.

- Og så synes jeg, at han var en dygtig skuespiller, siger han og beskriver sin far som en god far, der havde meget travlt i 70'erne og 80'erne.

I 2003 udgav Peter Steen sin erindringsbog 'Tak skæbne', hvor han giver et indblik i sit liv og karriere. Heriblandt om en hård barndom.

Peter Steen blev født i Randers i 1936. Han har været gift fire gange, bl.a. med skuespilleren Lisbet Lundquist. I 1981 blev han gift med sin nuværende hustru, Karen Nørregaard. Parret boede sammen i Listed, nogle kilometer op ad kysten fra Svaneke på Bornholm.

Peter Steen bliver bisat fra Svaneke Kirke på lørdag kl. 13.

1 af 3 Peter Steen under optagelserne til Arven. (Foto: Claus Lunde)
2 af 3 Peter Steen vandt en Bodil for sin rolle i filmen 'Arven'. (Foto: Kim Nielsen)
3 af 3 Skuespilleren Peter Steen er død. Et af højdepunkterne i hans lange karriere var i 2004, hvor han modtog en Bodil-pris for 'Bedste Mandlige Birolle' i filmen Arven. (Foto: Martin Lehmann)
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen