Tim Christensen gider ikke overfladisk sex

Følsomhed tvinger Tim Christensen til at droppe ligegyldige piger og vente på den rette i stedet for

Tim Christensen har bl.a. X Factor-dommer Pernille Rosendahl og den danske topmodel Cecilie Thomsen på sit kæreste-cv. (Foto: Jakob Jørgensen).
Tim Christensen har bl.a. X Factor-dommer Pernille Rosendahl og den danske topmodel Cecilie Thomsen på sit kæreste-cv. (Foto: Jakob Jørgensen).

Da han i 2002 skrev og sang nummeret 'Right Next to the Right One' til tv-serien 'Nikolaj og Julie', fik piger landet over for alvor øjnene op for den charmerende og generte guitarist og sanger Tim Christensen.

Men tilbud fra ligegyldige piger preller af på rockmusikeren.

- At få tilbud som musiker kan ikke få mig op at køre. Der er noget forkert i det billede i min verden. Jeg ved godt, at der er andre musikere, der skider på det og bare fyrer den af. Men det kan jeg ikke få mig selv til, siger musikeren.

Tim Christensen indrømmer dog, at karrieren er en meget god bogåbner i og med, han er noget, pigerne kender og kan forholde sig til.

Se også: Tim Christensen spiller ikke sit største hit

- Vi kan skabe en hurtigere kontakt, og derfra skal jeg så bevise, hvad jeg går ud på, så det netop ikke bare bliver noget overfladisk starfucker-fis, siger den generte musiker.

Trods seriøse forhold til Swan Lee-forsanger og X Factor-dommer Pernille Rosendahl og den danske topmodel Cecilie Thomsen har kræsenhed og perfektionisme ellers sat en stopper for meget og mange i musikerens liv. Men det har været helt bevidst.

- Det hele skal være så perfekt som muligt. Det er en virkelig god motivation og drivkraft at gå efter det bedste og ikke bare nøjes med. Jeg hader at nøjes med, og når noget bare er nogenlunde. Det er det værste, forklarer han og ræsonnerer:

Se også: Tim C.: Min perfekte plade er fra 2003

- Jeg begynder at få et lidt mere afslappet forhold til den perfektionistiske side i mig. Jo ældre jeg bliver, jo mere afslappet forhold får jeg til denne perfektionisme, så der måske bliver åbnet nogle flere døre og større perspektiver på kærlighedsfronten.

- Og jeg ved jo også godt, at det perfekte ikke findes alligevel. Men der ligger bare noget i jagten på det perfekte, som er enormt tilfredsstillende og givtigt.

Senest dannede Tim Christensen par med sangerinden Michelle Djarling, men i øjeblikket nyder han tilværelsen som single, indtil den 'perfekte' pige dukker op.