Mikkelsen tog sin Hanne med på den røde løber

Mads Mikkelsen var hovedpersonen på den røde løber i Cannes her til aften, hvor der var galla-visning på hans nye film 'Michael Kohlhaas'

Mads Mikkelsen poserer her for verdenspressen sammen med sin kone Hanne Jacobsen.(Foto: AP)
Mads Mikkelsen poserer her for verdenspressen sammen med sin kone Hanne Jacobsen.(Foto: AP)

CANNES(Ekstra Bladet): Alles øjne var rettet mod den 47-årige Mads Mikkelsen, da han her til aften gik op af den røde løber i Cannes sammen med sin kone Hanne Jacobsen i forbindelse med hans nye film 'Michael Kohlhaas'. Mikkelsen har nemlig den altafgørende hovedrolle i filmen som hestehandleren Michael Kohlhaas, der bliver ydmyget af en baron og får beslagtlagt to af sine bedste heste. Og det vil han bare ikke finde sig i. Hævnen kommer voldsomt og pludseligt.

Se også: Mikkelsen bliver halshugget igen

Tidligere idag fortalte Mads Mikkelsen, at han mødtes med den franske filminstruktør Arnaud des Pallieres i København for at snakke om rollen.

-Da jeg mødtes med Arnaud i København, kom jeg med et par forslag til at ændre rollen lidt, fordi jeg syntes, at manuskriptet var ekstremt radikalt. Og jeg syntes også, at Arnaud var ekstremt radikal. Men han sagde bare nej til alle mine forslag og havde et godt svar på alle mine spørgsmål. Så jeg bøjede mig og sagde ja til denne fantastiske historie, fortalte Mads Mikkelsen.

Se også: Mads Mikkelsen er højdepunktet i ny fransk film

Mikkelsen på fransk
I filmen taler Mads Mikkelsen også fransk, hvilket krævede kæmpe forberedelser.

- Jeg skulle lære at tale fransk til en vis grad. Og det krævede masser af forberedelser. Det er ekstremt svært at arbejde på fransk, når man er dansk. Vi lavede en aftale om, at jeg ville arbejde hårdt for at lære så meget fransk som muligt nonstop. Og når vi så optog filmen, skulle vi ikke snakke mere om mit sprog. Og det var en aftale, der blev holdt.

- Som skuespiller er det nødvendigt og vigtigt at være fri af ordene. Det er som at have en hat på. Men den her hat var meget svær at have på. Vi forsøgte at skabe det frirum, hvor jeg kan gøre det, som jeg er bedst til. At være tilstede i nuet og ikke tænke så meget over ordene, fortæller Mikkelsen.

Mikkelsen til hest
I filmen er der også masser af flotte naturoptagelser, og Mads Mikkelsen rider rundt på en hest i adskillige af filmens scener.

-Det gør tingene meget lettere, at man befinder sig i en storslået natur. Vejret er der, bjergene er der og hestene er der. Og vi kan meget lettere læne os op af historien. Vi behøver ikke at vente på, at der lige skal sættes en lampe op. Og hvis det regner, så regner det. Og hvis solen skinner, så skinner den. Naturen var en vigtig del af filmen. Det var en gave for filmen, siger Mikkelsen og tilføjer:

-Det var i øvrigt uhyggeligt svært at ride så meget, som jeg gør i den her film. Men jeg har virkelig fået lært noget om heste og er blevet meget bedre til at ride.

1 af 8 Mads kigger kærligt på sin Hanne.(Foto: AP)
2 af 8 Mikkelsen sammen med Delhine Chuillot, der spiller hans kone i filmen. Og ude til højre er det filminstruktøren Arnaud des Pallieres.(Foto: AP)
3 af 8 Mads Mikkelsen'skone Hanne Jacobsen, Mads Mikkelsen, Denis Lavant og Delphine Chuillot .(Foto: AP)
4 af 8 Mads Mikkelsen foran fotograferne i Cannes sammen med den unge Melusine Mayance og Delphine Chuillot, der i filmen spiller hans datter og hans kone.(Foto: AP)
5 af 8 Mikkelsen med sin filmfamilie.(Foto: AP)
6 af 8 Mads Mikkelsen blev hyldet som en verdensstjerne i Cannes.(foto: AP)
7 af 8 Mikkelsen er stolt som en pave. Her sammen med sin kone Hanne og filmholdet bag hans nye film 'Michael Kohlhaas'.(Foto: AP)
8 af 8 Mads Mikkelsen poserer her for verdenspressen sammen med sin kone Hanne Jacobsen.(Foto: AP)