Jeanette Ottesen: Folk var begyndt at brygge historier

Den danske elitesvømmer og 'Vild med dans'-kendis afslører, hvorfor hun og eksmanden Bobby i går valgte at fortælle offentligt om deres seperation

Jeanette Ottesen har tidligere udtalt, at hun 'ikke ville kunne svømme uden Bobby'. (Foto: Anthon Unger)
Jeanette Ottesen har tidligere udtalt, at hun 'ikke ville kunne svømme uden Bobby'. (Foto: Anthon Unger)


Se også: Jeanette Ottesen Gray separeret

Bruddet har været en realitet siden 15. oktober, uden at det har været omtalt i medierne.

I går valgte Jeanette Ottesen Grey og kæresten gennem 10 år, Bobby William Grey, så via en pressemeddelelse at gå offentligt ud med deres omvæltning i privatlivet.

- Det er jo nok bagsiden ved at være en lille smule kendt. Vi blev enige om at gøre det nu, fordi folk havde fundet ud af det og var begyndt at brygge historier. Men der er ingen dramatik, så alle kan godt stoppe det der, siger Jeanette til metroexpress.

Nysgerrige spørgsmål
Udover et ønske om at stoppe rygtemøllen har også hensynet til sportskarrieren - og specifikt forberedelserne til næste måneds kortbane-EM i Herning - vægtet højt.

- Så skal jeg ikke bruge kræfter på at stå med det til EM. At folk spørger nysgerrigt til det, når jeg skal præstere, siger Jeanette, der tilføjer, at 'det jo aldrig er sjovt at stå i', men at hun efter omstændighederne har det fint.

I gårsdagens pressemeddelelse lød begrundelsen således:

- Vi føler, vi er vokset fra hinanden det sidste års tid til halvanden, og vi har brug for en pause i vores ægteskab, siger 25-årige Jeanette Ottesen Gray.

Parret har været gift siden 2011.

Mest læste i flash!
Hent flere