Riskær forlader gravid kæreste

Laura er gravid, men forholdet er gået i stykker

Laura er gravid med Riskærs barn. Nu er de gået fra hinanden. (Arkivfoto: Mogens Flindt).
Laura er gravid med Riskærs barn. Nu er de gået fra hinanden. (Arkivfoto: Mogens Flindt).

Klaus Riskærs stormomsuste parforhold til Laura Petersen er slut.

På facebook har han netop meddelt, at forholdet er bragt til opgør.

Og lader bomben falde om, at Laura er gravid med den tidligere finansfyrste.

'I forbindelse med min kærestes indflytning, er graviditet blevet et nyt element. Jeg respekterer enhver kvindes ret til at føde det barn hun bærer. Og dermed det ansvar der medfølger som far. Det at være forældre er dog én ting, mens det at være i et parforhold er en anden: Og det sidste er en nødvendig forudsætning for at skabe en famile', skriver Riskær i sin statusopdatering.

Se også: Riskær lufter smukke Laura - igen igen

Her skriver han mellem linjerne, at han ikke var klar til endnu engang at indgå i en familie med spædbarn og det, der følger med.

'Jeg er af den opfattelse, at en samlet familie er den naturlige forudsætning for graviditet, og ikke en følgevirkning af den. Visse ting tager tid, og skal tage tid. Når en kvinde bliver gravid, er det hendes beslutning, om barnefødsel skal finde sted indenfor en familie eller ej. Når en mand skal være far, er det til gengæld hans ret at kende grundlaget for de familieforpligtelser som han i givet fald påtager sig,' skriver han endvidere.

Se også: Riskær: Skulle jeg smide hende ud?

Og slår fast:

'Efter meget kort tids samvær, er jeg ikke istand til at vurdere grundlaget for et familieliv i den aktuelle situation. Jeg har følt det påtrængende at meddele dette så betids, at der ikke skabes falske forventninger til det modsatte. Efter fælles aftale har Laura og jeg derfor besluttet at bringe vort forhold til endeligt ophør.'

Han har valgt at skrive om bruddet og graviditeten på de sociale medier, fordi en stor del af deres parforhold er foregået der.

Se også: Forholdet holdt kun syv dage: Riskær single igen

'At dette udløser en offentlig meddelelse, skyldes den beklagelige omstændighed, at offentligheden har været inddraget via de sociale medier på et alt for tidligt tidspunkt i et skrøbelig start. En fejl jeg ikke selv vil gentage, og som jeg vil advare andre imod.'

Riskær fortryder nemlig, at de blev så offentlige i det sociale univers.

'Det var en fejl da jeg inddrog mit parforhold på FB idet ‘bordet dermed fanger’. Det er første og absolut SIDSTE gang, at det vil ske', slår Riskær fast.

Mest læste i flash!