Riskærs gravide eks: Jeg glæder mig til at blive mor

Labre Laura har det helt fint, selv om forholdet til langt ældre erhvervsmand er røget

Laura Petersen med Klaus Riskær, da alt var fryd og gammen. (Foto: Mogens Flindt).
Laura Petersen med Klaus Riskær, da alt var fryd og gammen. (Foto: Mogens Flindt).

Han har fire sønner i forvejen, men for 29-årige Laura Petersen er det første gang. Hun har for kort tid siden fundet ud af, at hun skal have et barn - og selvom faren, den 58-årige Klaus Riskær, har afsluttet forholdet og endda udsendt en erklæring om det på Facebook, glæder hun sig til at blive mor.

- Jeg har det dejligt, siger hun til Ekstra Bladet om sin graviditet.

Hun er ti uger henne, og der har foreløbig ikke været nogle komplikationer i form af kvalme eller træthed.

Se også: Riskær til Ekstra Bladet: Barnet skal DNA-testes

Graviditeten var ikke planlagt, men alligevel er labre Laura ikke i tvivl:

- Taget min alder i betragtning - jeg er snart 30, og jeg har min gode uddannelse og min gode karriere - så tænkte jeg: 'Selvfølgelig beholder jeg barnet', siger hun.

- Riskær siger, at han vil kræve barnet DNA-testet, så han kan være sikker på, at han er faren. Hvad siger du til det?

- Jeg har ikke nogle kommentarer til det, siger Laura Petersen, der har haft et yderst turbulent efterår med Riskær.

De har flere gange slået op for derefter at finde sammen igen - mens hele Danmark kiggede med via Facebook.

Se også: Riskær til Ekstra Bladet: Barnet skal DNA-testes

Laura Petersen nåede oveni at flytte ind hos finansmanden i hans lejlighed på Gl. Strand i det indre København. Nu er hun rykket ud igen, men er dog ikke boligløs:

- Jeg har en lejlighed på 100 kvadratmeter på Østerbro, jeg har min cand.merc.psyk-uddannelse, jeg laver velgørenhed for Kræftens Bekæmpelse ... Så mit liv fortsætter jo bare. Min familie og vennerne er rigtig glade, de støtter mig og elsker mig. Mine forældre glæder sig til at blive bedsteforældre.

- Hvad tror du, er hans dybeste ønske med hensyn til barnet. At du beholder det eller ...

- Det ved jeg ikke. Jeg vil ikke kommentere noget på Klaus. Slet ingen.

Vildt forelskede. Klaus Riskær og Laura Petersen var begge ét stort smil, da de dukkede op til hans pressemøde. (Foto: Mogens Flindt) Kendte ’Jeg har altid haft et godt øje til Klaus’ ’Jeg har altid haft et godt øje til Klaus’

Mest læste i flash!
Hent flere