Riskær til Ekstra Bladet: Barnet skal DNA-testes

Den tidligere finansmand blev nødt til at trække streg i sandet

Riskær vil ikke forholde sig til, om han håber, at Laura gennemfører graviditeten.
Riskær vil ikke forholde sig til, om han håber, at Laura gennemfører graviditeten.

Hvis Laura Petersen beslutter sig for at føde det barn, hun venter med den nu tidligere kæreste Klaus Riskær, insisterer han på at være sikker på, at barnet vitterligt er hans.

- Der skal laves en DNA-test, hvis hun vælger at føde barnet, siger Klaus Riskær Petersen til Ekstra Bladet.

Den tidligere finansmand meldte for kort tid siden ud på Facebook, at han og Laura var gået fra hinanden og at hendes graviditet var årsagen.

Se også: Riskær forlader gravid kæreste

På Facebook har det allerede affødt en masse kommentarer, hvor han blandt andet beskyldes for at være en tøsedreng, der løber fra sit ansvar.

Ifølge Riskær selv er verden dog ikke så sort/hvid.

- Jeg har ret til at vurdere, om jeg vil være far. Hvis ikke jeg må vurdere, om hun skal være gravid, må jeg have retten til at vurdere, hvilken konstruktion der efterfølgende skal være. Så må konsekvensen være, at hun bliver enlig mor, siger Riskær.

Se også: Riskær lufter smukke Laura - igen igen

Han er helt på det rene med, at han vil blive dømt i det offentlige rum.

- Men så må folk jo overveje, hvordan de selv ville have det med at have været sammen med en pige i 12 uger, som allerede er ved at gå ind i sin 10. uge af sin graviditet. Så må de vurdere, om de mener, min måde at gøre det på er unaturlig. Og jeg handler faktisk ud fra hensyn til både Laura og barnet, siger Riskær, der har følgende opfordring til ekskæresten:

- Hun skal tænke sig godt om. Familien er en af de bærende værdier og skal ikke være resultatet af en graviditet, siger Riskær.

Se også: Riskærs flamme om forholdet: Det hele var en joke

- Håber du selv, at hun beholder barnet eller afsluttet graviditeten?

- Det har jeg ingen holdning til. Jeg står ved, at jeg er far til barnet og vil leve op til mine forpligtelser.

- Så du vil se det, hvis hun vælger at gennemføre?

- Så vil barnet have en biologiske far og den forpligtelse er absolut og kan ikke gradbøjes. Hun skal bare kende rammerne. Jeg melder ud nu, så hun ikke får forkerte opfattelser. Men jeg går ikke ind på at opliste, hvad det betyder at være far med de forpligtelser, det indebærer, siger Riskær.

Overfor Ekstra Bladet har Laura Petersen bekræftet, at hun vil beholde barnet.

- Taget min alder i betragtning - jeg er snart 30, og jeg har min gode uddannelse og min gode karriere - så tænkte jeg: 'Selvfølgelig beholder jeg barnet', siger hun.

Mest læste i flash!
Hent flere