Blachman: Sarah er himmelen for mig

Den skaldede X Factor-dommer er nyforelsket i 35-årig billedkunstner

Thomas Blachman - troede ikke, jeg skulle rammes af den følelse resten af mit liv. (Foto: Mogens Flindt)
Thomas Blachman - troede ikke, jeg skulle rammes af den følelse resten af mit liv. (Foto: Mogens Flindt)

- Ja, det er rigtigt. Jeg er blevet ramt af noget, jeg troede, jeg skulle undvære resten af mit liv, siger den skaldede X Factor-dommer, Thomas Blachman.

Det, han er ramt af, er Amors Pile. Blachman er forelsket i stor stil i den 35-årige billedkunstner Sarah Louise Schackinger, og heldigvis er følelsen gengældt.

- Det ville jo ikke være fedt, hvis følelsen kun gik den ene vej, siger Blachman til Ekstra Bladet.

Privat og personligt
Han er - mildt sagt - ikke meget for ellers at snakke om sin nye lykke. Dertil er forholdet for kostbart til at blive basuneret ud over alle hustage.

Sarah Louise Schackinger har slået benene væk under den hårdhudede X Factor-dommer. (Privatfoto)
Sarah Louise Schackinger har slået benene væk under den hårdhudede X Factor-dommer. (Privatfoto)

Der er med andre ord ingen fare for, at han 'laver en Klaus Riskær', der har holdt offentligheden a jour på de sociale medier om sit nu kuldsejlede forhold til unge Laura Petersen, efter at hun er blevet gravid.

- Det er en privat og personlig ting, og det rager i princippet ikke folk, siger Blachman, der ikke vil fortælle, hvor længe han har kendt Sarah Louise Schackinger - heller ikke, hvor de har mødt hinanden.

Ydmyg Blachman
- Men du siger, du ikke troede, du skulle blive så ramt resten af dit liv. Er det virkelig rigtigt?

- Ja, efter et 18 års ægteskab... Og så bliver man ramt af den her energi. Jeg er ydmyg og taknemmelig for det. Vi drømmer og snakker om forelskelsen hele tiden, men når man så oplever den selv, en fucking november måned, så bliver man glad.

Se også: Blachman i nettet: Årets Blæksprutte



Se også: Blachman: Der har været behov for Mentor

- Min intuition siger mig, at 'det her er rigtigt', og det er sket enormt hurtigt for mig. Hun er himmelen for mig

Thomas Blachman blev sidste år skilt fra sin mange-årige kone, Viola Heyn-Johnsen, som er mor til hans to børn. Siden har han været kædet sammen med tv-værten Cecilie Frøkjær - og ikke mindst vejr-pigen Anja Fonseca, som han havde et kortvarigt forhold til i sommer.

Mest læste i flash!
Hent flere